Er du Playful Learnings læringsdesigner og kreative kommunikationsekspert? - København, Danmark - Københavns Professionshøjskole S/I

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Playful Learning søger en kreativ profil, der brænder for at bidrage til at leg, udforskning og læringslyst fylder endnu mere i børns hverdag.

    Playful Learning er et partnerskab mellem professionshøjskolerne i Danmark og LEGO Fonden, som er sat i verden for at fremme børns kreative og eksperimenterende tilgang til verden og deres livslange lyst til at lære. Programmet består af fire projekter, som beskæftiger sig med forskning og udvikling af den pædagogiske praksis i Danmark med fokus på leg.

    Om jobbet
    Sammen med dygtige kollegaer bliver du bl.a. ansvarlig for Playful Learnings store events og for vores arbejde med at facilitere engagerende og legende workshops og andre formater for vindensomsætning. Dit domæne bliver læringsdesign og kreativ udvikling/effektuering af kommunikationsformater. Du bliver også en vital del i at sikre sammenhæng mellem Playful Learnings mange samstemte projekter og indsatser. Så vil du også blive den, der skal have et godt blik for, hvordan viden kan omsættes fra en arena til en anden, og hvordan flere forskellige målgrupper kan profitere af den viden og de designs, som Playful Learning producerer.

    Dine ansvarsområder:

  • Planlægge og afvikle events der styrker vores sag/fællesskab og fremmer legende tilgange til læring
  • PlayBook og andre Playful Learning-udgivelser
  • Udvikling af legende læringsdesigns
  • Tværgående videns- og kommunikationssynergi i Playful Learning. Kreativitet og originalitet:
  • Designe og facilitere kreative og legende læringsaktiviteter – både i større og mindre skala
  • Være udforskende og kreativ i forhold til hvordan viden kan formidles og omsættes i overensstemmelse med legens kvaliteter og værdier
  • Være legemodig og vove de originale perspektiver.Om dig
    Vi leder efter en dygtig kollega, som har erfaring med legende læringsdesign og har en relevant pædagogisk uddannelsesbaggrund, gerne på kandidatniveau. Derudover ser vi gerne, at du:
  • vægter det kreative, det legende og det originale med afsæt i et stærkt vidensfundament
  • har viden og ekspertise ift. pædagogik og læring
  • har erfaring med at integrere leg og legekvaliteter i læringskontekster
  • kan planlægge og afvikle legende events, der skaber værdi for vores målgrupper
  • samarbejder godt med interne og eksterne interessenter.Om os
    Du bliver en del af et stærkt hold med dygtige pædagogiske fagpersoner og mindst lige så dygtige kommunikationsprofiler, som hver især repræsenterer ekspertise på deres faglige domæne.

    Playful Learning er et kreativt og innovativt program, som danner ramme for en række nationale forsknings- og udviklingsinitiativer. Programmet blev lanceret i 2018, og det samlede program arbejder for at styrke børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres livslange lyst til lære. Du kan læse meget mere om Playful Learning-programmet og dets projekter på playful-

    Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i et fagligt stærkt miljø i København
  • Mulighed for at præge lærings- og uddannelseskultur i Danmark
  • Et tværfagligt samarbejde med dedikerede kolleger fra hele landet.Løn- og ansættelsesvilkår
    Du bliver ansat som kommunikationskonsulent med start den 1. juni 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

    Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

    Arbejdspladsen er beliggende på Haraldsgade 6, 2200, København N.

    Vil du vide mere?
    På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

    Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

    For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Tobias Heiberg på tlf.: ​​.

    Interesseret?
    Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den

    Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 og 21.

    Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

    _________________________________________________________________________________________

    Københavns Professionshøjskole er med mere end studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

    På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

    Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.