1-2 økonomi- og regnskabsmedarbejdere til Teknik- og Miljøforvaltningen - København, Danmark - Affaldsindsamling og Sortering (Affald og genbrug/Affaldssystemet)

    Affaldsindsamling og Sortering (Affald og genbrug/Affaldssystemet)
    Affaldsindsamling og Sortering (Affald og genbrug/Affaldssystemet) København, Danmark

    for 3 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse


    Motiveres du af at understøtte medarbejdere og enhedschefer på økonomiområdet?

    Så har vi et job til dig i Teknik- og Miljøforvaltningens Stab i Københavns Kommune. I økonomipartnerenheden har vi ansvaret for den daglige økonomiunderstøttelse af de tre afdelinger Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Klima og Byudvikling og Stab.

    Som økonomimedarbejder har du sammen med tre andre kolleger ansvaret for de grundlæggende regnskabsprocesser, så vi betaler faktura til tiden, og der er korrekt dokumentation for udlæg og rejseafregninger.

    Du vil få en stor samarbejdsflade med medarbejdere og enhedschefer i de tre afdelinger, Regnskabsenheden og vores kolleger i Koncernservice.

    Dine opgaver vil afhængig af kompetencer og interesser omfatte

    • opfølgning på kreditorfaktura, udlæg og rejseafregninger
    • udsendelse af og opfølgning på debitorfaktura
    • implementering af indkøbs- og aftalecompliance i samarbejde med indkøbere
    • afstemning af bank- og balancekonti
    • autorisationer til økonomisystemet
    • procesoptimering

      Opgaverne udføres i samarbejde med de tre kolleger i Fakturateamet.

      Din profil

      Du har en relevant uddannelse som administrationsbachelor, kontoruddannet m.fl. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kreditor- og debitorområdet.

      Du er udadvendt, og god til at skabe relationer. Du trives i en rådgivende rolle, hvor man er tæt på forretningen og har dialog med personer med forskellige fagligheder. Herudover forventer vi, at du:

      • har en skarp analytisk sans og kan sætte sig ind i en kompleks økonomi og organisation
      • evner at holde overblik over økonomiprocesser og har sans for detaljen
      • trives med ansvar og deadlines og har godt humør og en positiv energi

        Vi værdsætter høj faglighed og ordentlighed i den daglige opgaveløsning og lægger vægt på, at vores samarbejdspartnere kan forvente en forudsigelig, sammenhængende og imødekommende service.

        Om os

        Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for specialisering, sparring og kompetenceudvikling i en stor organisation, hvor vi lægger vægt på det gode samarbejde og en professionel opgaveløsning i forvaltningen.

        I enheden er vi 18 engagerede medarbejdere fordelt i tre teams; fire i Fakturateamet, fire i Kundeteamet og 10 økonomipartnere. Vi har en uformel og humørfyldt omgangstone – også i de travle perioder. Vi lægger vægt på at være gode kolleger, der hjælper hinanden, og vi har hele tiden fokus på at udvikle os individuelt og som team, så vi udnytter alles potentiale. Vi har fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og der er gode muligheder for at byde ind på nye opgaver.

        Vi afholder i løbet af året forskellige faglige og sociale arrangementer, og der er mulighed for at deltage i tværgående udviklingsdage i forvaltningen og på tværs af kommunen.

        Løn- og ansættelsesvilkår

        Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og afhængig af dine kvalifikationer. Tiltrædelse den 1. maj eller den 1. juni. Hvis du bliver færdig med din uddannelse hen over sommeren, kan en senere tiltrædelsesdato aftales. Dit arbejdssted vil være på Islands Brygge i København S.

        Har du spørgsmål?

        Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Karsten Fey Kristiansen eller Rikke Julsgaard Arvad

        Sammen med din ansøgning beder vi dig om at vedlægge CV og uddannelsesbevis.

        Søg via linket senest søndag den 21. april 2024

        Vi indkalder løbende til samtaler.

        Om Teknik- og Miljøforvaltningen

        Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.