Supply Chain Specialist - Hammel, Danmark - Nordisk Wavin A/S

    Nordisk Wavin A/S
    Nordisk Wavin A/S Hammel, Danmark

    for 3 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Har du erfaring med optimeringsprojekter relateret til lager- og logistikprocesser i produktionsvirksomhed? Vil det motivere dig at være en nøgleressource i at drive forandringer og forbedringer inden for værdikæden i en international virksomhed? Er du samtidig data- og systemorienteret og i stand til at simplificere kompleksitet gennem robuste processer? Så er du den Supply Chain Specialist, vi søger til Wavin i Hammel

    Identificere forbedringspotentialer og drive optimeringsprojekter i mål

    Med reference til Logistics & Distribution Manager får du ansvaret for at drive optimeringsprojekter i mål med fokus på logistik, distribution og lageret i Hammel. Wavin har de seneste år arbejdet med en professionalisering af området, og du får en vigtig rolle i at fortsætte den rejse, så ambitionerne indfries. I den forbindelse vil du samarbejde med andre Supply Chain Specialister på sitet og drage nytte af best practices fra de øvrige fabrikker i Wavin, når du skal implementere egne forbedringsprojekter. Du vil også blive involveret i bredere projekter med bl.a. produktion og montage. Centrale ansvarsområder omfatter:

    • Identificere og implementere forbedringer inden for Wavins lager- og logistikprocesser i Hammel med henblik på at optimere effektivitet og reducere omkostninger
    • Tæt samarbejde med interne interessenter som produktionen, Lean- og kvalitetsafdeling for at sikre en smidig og effektiv værdikæde
    • Udvikle og vedligeholde KPI'er for lager- og logistikaktiviteter samt rapportere om resultater og fremskridt
    • Overvåge lagerbeholdninger og sikre korrekt håndtering af lagervarer for at minimere svind og sikre rettidig levering.

      Erfaren Supply Chain Specialist og dygtig projektleder med et datadrevet mindset og flair for systemer

      Du har formentlig en uddannelse indenfor supply chain, logistik eller tilsvarende og kommer med solid erfaring fra lignende rolle relateret til supply chain, distribution eller lager. Vigtigst er, at du er en dygtig projektleder, som er vant til at arbejde selvstændigt med optimeringsprojekter og tager afsæt i en databaseret tilgang og metoder som Lean, Six Sigma eller lignende. Du tænker logisk, analytisk og arbejder struktureret og løsningsorienteret med dine opgaver. Desuden er du dygtig til at gennemskue kompleksitet og omsætte til simplicitet i såvel processer som projekter. Nøglen til succes er din evne til samarbejde og proaktivt kommunikere på tværs i organisationen og skabe det nødvendige følgeskab for at nå i mål med dine forbedringsindsatser. Endelig har du erfaring med at arbejde i SAP, og begår dig ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.

      Ansøgning og cv

      People Executive medvirker til rekrutteringsprocessen. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler kandidater løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.