Job
>
Randers

    Miljøspecialist, QEHS - Randers, Danmark - Danish Crown

    Danish Crown
    Danish Crown background
    Beskrivelse

    11/12/2023

    DNK-Randers, Danish Crown Vej

    Miljøspecialist, QEHS

    Har du lyst til at blive en del af vores højt prioriterede QEHS-indsatser og være med til at definere best practice inden for fødevareproduktion? Trives du i en rolle hvor både interne og eksterne interessenter kigger i din retning når de vil inspireres, og trives du i et miljø med en ligefrem kultur? Så har du nu muligheden for at blive en del af en koncern, der sætter dagsordenen for fødevareproduktion.

    Du bliver en del af afdelingen for QEHS, som omfatter afdelinger på hovedkontoret i Randers samt på vores produktionssteder. Du vil være en del af QEHS Compliance, hvor du vil samarbejde med andre specialister, som sikrer at Danish Crown er i compliance med alle forhold relateret til QEHS. Vi har kontakt til både danske og udenlandske fabrikker, og varetager udvikling af vores kvalitets- og miljøledelsessystem, følger op på audits og tilsyn fra myndighederne samt overvåger og implementerer dansk- og EU lovgivning, samt driver projekter på tværs af hele organisationen.

    Tilføj smag til din karriere
    Som miljøspecialist vil du selvstændigt drive indsatser indenfor miljøområdet og sikre at Danish Crowns produktionsenheder har opdaterede miljøgodkendelser og aktivt arbejder med minimering af miljøbelastning. Stillingen har en meget bred kontaktflade og varierende dage med opgaver på såvel hovedkontoret som på vores fabrikker.

    Din base er vores hovedkontor i Randers, men du vil i dagligdagen have kontakt til interne samarbejdspartnere på fabrikkerne og forventeligt tilbringe ca. 1-2 dage om ugen på fabrikkerne.

    Du kommer til at udføre opgaver der vægtes højt i organisationen og vil løbende koordinere og afrapportere status til ledelsen i QEHS. Blandt andet:

  • Miljøgodkendelser, herunder implementering af BAT-krav
  • Spildevandstilladelser
  • Jordforureningssager
  • Interessevaretagelse i forbindelse med lokalplanssager
  • Kemikaliestyring
  • Affaldshåndtering
  • Håndtering af risikovirksomheder
  • Kontakt til relevante myndigheder
  • Du vil ved din ansættelse modtage en grundig introduktion til branchens produktionsprocesser og miljøforhold.

    Hvem er du?
    Ideelt set har du en miljøfaglig uddannelse, alternativt en teknisk eller akademisk baggrund med interesse og erfaring indenfor miljøområdet. Du har interesse for at sætte dig ind i produktionstekniske forhold med indflydelse på miljøpåvirkninger og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dele af følgende:

  • Miljøarbejde i en privat og/eller offentlig virksomhed
  • Miljøgodkendelsesprocesser og generelt kendskab til gældende dansk miljølovgivning på industriområdet
  • Spildevand og miljø
  • Projektledelse
  • QEHS-ledelsessystemer, evt. suppleret med auditorerfaring
  • Almindelig brugererfaring med MS Office og datahåndtering
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, hvor du evner balancen mellem at se detaljer i opgaverne, men samtidig at kunne se opgaver i større sammenhænge og på tværs. Med din struktur formår du også at bevare overblikket i såvel detaljer samt sikre fremdrift i opgave eksekvering og håndtering af interessenter og kommunikation til disse. Det falder dig naturligt at kunne prioritere opgaver ud fra deres vigtighed. Herudover er du vedholdende og selvstændig samt trives med en bred kontaktflade både internt i organisationen og eksternt til kunder og myndigheder. Du er dygtig til at kommunikere på alle niveauer og er en god ambassadør, der er tro mod vores værdier og systemer.

    For den rette kandidat rummer rollen store udviklingsmuligheder, som kan resultere i større og mere tværgående opgaver og projekter inden for QEHS.

    Hvad kan vi tilbyde?
    Ud over de nærmeste 20 kolleger i teamet, får du et bredt netværk på tværs af organisationen, hvor mere end kollegaer arbejder sammen for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. Vi arbejder i et uformelt miljø, som bygger på tillid og en venskabelig omgangstone.

    Danish Crown er ikke kun en stor aktør i fødevareindustrien, men også en arbejdsplads med topfaciliteter og en livsstilsorienteret tilgang til medarbejdernes trivsel. Vores helt nye, bæredygtige hovedkvarter (DGNB Heart Certification) tilbyder et fantastisk og inspirerende miljø, designet til at fremme samarbejde og kreativitet. Fra vores professionelle køkkenområde til vores fitnesscenter, padelbaner og vores gode kantine, er det en arbejdsplads, hvor du vil trives både fagligt og personligt.

    Appetit efter mere?
    Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Director, QEHS Compliance Mette Agertoft Larsen på

    Vi glæder os til at høre fra dig Send dit CV og ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer alle kandidater løbende.

    We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we're more than 26,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.