Dette job accepterer ikke flere ansøgninger

    Værkstedsassistent til særlig tilrettelagt nytteindsats - Odense - Odense Kommune

    Odense Kommune
    Odense Kommune Odense

    for 2 måneder siden

    Beskrivelse

    Til Særlig Tilrettelagt Nytteindsats (STN) søger Odense Kommunes Beskæftigelse- og Socialforvaltning en kollega, som har erfaring i at arbejde med mennesker, som har arbejdsmæssige og sociale udfordringer og flerkulturelle baggrunde. Det er en fast stilling 37 timer om ugen, som vi gerne vil have besat den 15. november 2025 eller snarest muligt derefter. Vores nye kollega har bred arbejdsmarkedserfaring og forståelse for menneskers forskellige livssituationer.

    Om os


    Vi er en indsats rettet til borgere omfattet af arbejdspligt. Arbejdsopgaverne er samfundsnyttige opgaver af forskellige art og er et værktøj til træning af kompetencer til job eller uddannelse. Indsatsen kan rumme op til 200 borgere, som møder mellem 1 og 37 timer om ugen.

    Borgerne kan i STN træne rutiner og normer og vedligeholde arbejdsmæssige færdigheder som f.eks. samarbejde, kvalitet, fleksibilitet, effektivitet, mødestabilitet og sociale færdigheder. De introduceres for kultur og normer på det danske arbejdsmarked og skal opleve at få større klarhed omkring mål og muligheder, for at komme i job eller uddannelse.

    Dit arbejde er bl.a. at planlægge arbejdsopgaver, sætte borgerne i gang når de møder, matche borgere med arbejdsopgaver, instruere i udførelse af de enkelte opgaver, motivere, give sparring og bidrage med faglige betragtninger vedrørende formåen og udvikling. Du samarbejder med borgerne i konkrete arbejdssituationer. Du bidrager til at fastholde fokus på mål og resultater for borgerne.

    Du skal kunne:

    • Arbejde med mennesker, med en ikke dansk baggrund og begrænsede danskkundskaber
    • Motivere/inspirere til at udnytte kompetencer og arbejdsmuligheder
    • Matche kompetencer og formåen med konkrete opgaver
    • Vejlede i arbejdssituationer og normer på en arbejdsplads
    • Registrere fremmøde og fravær
    • Være i dialog med jobkonsulenter og rådgivere vedrørende forløb
    • Være i dialog med vores samarbejdspartnere i den kommunale forvaltning
    • I samarbejde med kollegerne, planlægge udførelsen af opgaverne
    • Kontrollere kvalitet
    • Deltage i udviklingen af nye arbejdsmetoder

    Du kan svare positivt til følgende:

    • Du brænder for at hjælpe ledige på vej til job eller uddannelse
    • Er god til at inspirere og skabe og fastholde motivation
    • Er tydelig i din kontakt
    • Arbejder struktureret og kan bevare overblik over opgaverne
    • Kan forholde dig objektivt og professionelt til mennesker
    • Er robust og holder hovedet koldt
    • Kan være empatisk konfronterende
    • Kan bruge pc som arbejdsredskab
    • Har truckcertifikat eller mulighed for at erhverve det
    • Har forståelse for andre kulturer
    • Har god ordenssans
    • God til at se fremad (hvad gør vi om lidt)

    Vi tilbyder til gengæld:

    • Et spændende job i en ny indsats
    • Et lille team i en stor afdeling
    • En travl hverdag
    • En dynamisk arbejdsplads i udvikling
    • Gode kolleger
    • Et rummeligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
    • Kollegial sparring

    Løn- og ansættelsesvilkår


    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

    Vil du vide mere?


    For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte værkstedsassistent Kenneth Pontoppidan på eller leder Henrik Maach på

    Det praktiske

    Ansøgningsfristen er den 6. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46.

    SØG STILLING

    Fakta

    Jobområde

    Rengøring, Ejendomsservice og Håndværk

    Ansøgningsfrist

    Arbejdstid

    Fuldtid

    Varighed

    Fast

    Tiltrædelse

    1. november 2025

    Kontaktperson

    Henrik Maach

    Kenneth Pontoppidan


Job
>
Odense C