Legal Desk søger jurist - Copenhagen, Danmark - Legaldesk

    Legaldesk
    Legaldesk Copenhagen, Danmark

    for 3 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks førende legaltech-scaleups i kraftig vækst og være med til at revolutionere branchen indefra? Har du interesse for at vejlede kunder, der har juridiske spørgsmål? Så har vi den rette stilling til dig

    Om Legal Desk

    Legal Desk er på en mission om at gøre juridiske ydelser mere tilgængelige for privatpersoner og virksomheder gennem automatisering og teknologiske løsninger. Vi har udviklet en platform, som i dag har over brugere og omkring besøgende hver måned. Vi er for nyligt indtrådt på det svenske marked, og vi lancerede i Norge i andet halvår af 2022. Med andre ord... vi keder os ikke.

    Vi er ret stolte af vores hold af kundeservicemedarbejdere og jurister, som i høj grad er ansvarlige for den positive feedback, vi får fra vores kunder på bl.a. TrustPilot. Væksten i Legal Desk er stejl og med flere kunder, følger flere henvendelser - det er her, du kommer ind i billedet. Du skal være med til at sikre, at vi giver kunderne branchens bedste serviceoplevelse. I en scaleup sker der mange ting hele tiden, og det er derfor nødvendigt, at du er proaktiv og løsningsorienteret. Men du er ikke alene om det. Vi er et hold i ordets betydning og arbejder ud fra en flad struktur; hvis du har brug for sparring, er hjælpen nær.

    Om jobbet

    Dine arbejdsopgaver vil omfatte følgende:

  • Besvare kundehenvendelser på chat, telefon og mail om diverse inden for selskabsret, familieret og andre retsområder
  • Ansvarlig for kvalitetssikring af det (juridiske) indhold på hjemmesiden
  • Hjælpe med ad hoc opgaver, såsom intern compliance og produktudvikling

    Du vil elske jobbet, hvis...

  • du trives i en flad hierarkisk struktur og synes, at de traditionelle top-down processer trænger til fornyelse
  • du finder det interessant at ændre en, ja, gammel grå branche gennem moderne teknologi og et innovativt miljø
  • du holder af at vejlede omkring juridiske spørgsmål
  • du sætter pris på uformel tone på arbejdspladsen
  • du tager del i ambitionen om at give kunden den bedste service
  • du god til at bede om hjælp og stille spørgsmål, når der er behov for det
  • du kan se fidusen i samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger

    Om dig

  • Du har en og er nyuddannet eller med et par års erhvervserfaring
  • Du kan lide at have kontakt til kunder og give en god oplevelse til vores kunder
  • Du holder humøret højt – også når der er travlt

    Om arbejdspladsen

    Vi er et internationalt team med 50 medarbejdere, der holder til i nye, lyse lokaler på Islands Brygge. Hos Legal Desk lægger vi vægt på at have et socialt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor alle bidrager til rejsen. Vi mener, at forskellighed er en force, og at en god arbejdsplads er en alsidig arbejdsplads. Om fredagen er der ofte et par stykker, der får en øl eller sodavand sammen efter arbejde. Uanset hvad du er til, respekterer vi, at du også har et liv udenfor kontoret – også fredag ved fyraften. Fem-seks gange om året arrangerer vi større fester og fredagsbarer, hvor venner af huset inviteres på besøg. Derudover har vi det helt klassiske setup for scale ups: kontorhunden Sigurd (allergivenlig og medarbejderen med absolut højeste cuteness-faktor), fadølsanlæg, arkademaskine og fleksibel frokostordning med mulighed for vegetarisk og vegansk mad.

    Stillingen

    Vi tilbyder en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt - vi venter dog gerne på den rette kandidat. Kontoret ligger på Islands Brygge nær offentlig transport. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, der forhandles individuelt.

    Send din ansøgning samt CV til allerede i dag i én samlet PDF-fil.