Job
>
Holte

    Køkkenmedarbejder til Rønnebærhus - Holte, Danmark - Birkerød Adm. center

    Birkerød Adm. center
    Birkerød Adm. center Holte, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Genopslag

    Vil du være en del af vores ambitiøse køkkenteam? Så læs videre her.

    Om jobbet

    Vi er ambitiøse og vi brænder for at lave mad – vi sætter en ære i at give alle brugere i huset en kulinarisk oplevelse hver dag. Vi går op i hygiejne og gode køkkenregler. Vi værdsætter arbejdsglæde, og at vi sammen løfter opgaverne i køkkenet.

    I køkkenet producerer vi mad lavet fra bunden baseret på årstidens friske råvarer. Vores madproduktion er langt overvejende økologisk. Vi producerer i gennemsnit 70 – 100 portioner /dagen.

    Vi laver mad til det visiterede tilbud, dagcentret, heraf en del specialkost.

    Vi laver mad til den åbne cafe i aktivitetscentret, hvor brugerne kommer og spiser, ind imellem laver vi mad til større og specielle arrangementer og fester i huset.

    Du vil blive en del at vores team på i alt tre medarbejdere der arbejder tæt sammen. Vi har også et tæt samarbejde i køkkenet med frivillige.

    Dine arbejdsopgaver vil primært være i vores grovkøkken, og bestå i rensning og klargøring af grøntsager, opvask, afrydning, rengøring og lejlighedsvis for salg. Du vil få mulighed for at lave biret, ligesom du i ferieperioder eller andet vil skulle assistere i produktionskøkkenet; vi sørger for løbende oplæring efter behov.

    Din profil

    Du er serviceminded og selvstændig,

    Du udviser initiativ og har et godt overblik.

    Du har gode samarbejdsevner og er en tydelig og engageret samarbejdspartner for både kolleger og de frivillige.

    Du har gode sociale og kommunikative kompetencer. Du kan prioritere opgaverne.

    Du er faglig velfunderet og ambitiøs i forhold til løsning af arbejdsopgaverne.

    Du har erfaring med arbejde i et produktionskøkken.

    Du taler og forstår dansk

    Derfor skal du vælge os

    I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier "Vi lykkes kun i fællesskab" HER

    Rønnebærhus er en arbejdsplads, hvor udvikling, trivsel og kvalitet er et bærende fundament. Du vil få stor indflydelse på arbejdsdagens tilrettelæggelse og rig mulighed for at afprøve nye idéer og aktiviteter.

    Ansættelsesvilkår

    Jobbet er på 28 timer om ugen; mandag – fredag; kl. 8.45 – 14.15, tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest herefter

    Om os

    Rønnebærhus er beliggende på Rønnebærvej 15, centralt placeret i Holte og tæt ved offentlig transport.

    Rønnebærhus er for pensionister og består af et dagcenter, et aktivitetscenter og et produktionskøkken med tilhørende café.

    Vi har åbent alle hverdage.

    Se endvidere vores hjemmeside

    Ansøgning, samtale og kontakt

    Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

    Samtaler: Samtaler afholdes løbende