Job

    Servicemedarbejdere til flyrengøring - Kastrup, Danmark - Serwiz A/S

    Serwiz A/S
    Serwiz A/S Kastrup, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    TEMPORARY
    Beskrivelse
    TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE TIL 31/10-2024, MULIGHED FOR FORLÆNGELSE.
    OBS VI FORVENTER OPSTART I MARTS 2024 OG I APRIL 2024.

    Vi søger vores næste hold af servicemedarbejdere til at varetage den nattelige flyrengøring til vores afdeling i Kastrup Lufthavn. Din primære arbejdsopgave bliver at sørge for klargøring af fly, herunder oprydning og rengøring af flyene. Arbejdstiden er fordelt på alle ugens dage, i tidsrummet fra kl. 22:00-6:45.
    • Du ansættes i en fuldtidsstilling til natarbejde (100% arbejdstid).
    • Du arbejder hver anden uge mandag til søndag, således at du har fri hver anden uge.
    • Ansættelse i Kastrup Lufthavn er betinget af en godkendt politigodkendelse. Du skal derfor kunne redegøre for din færden og tilværelse 5 år tilbage i tid.
    • Din opstartsdato er betinget af den godkendte politigodkendelse. Når SERWIZ modtager din politigodkendelse, modtager du information om endelig dato for opstart. Det er sikkert og vist at du som medarbejder hos SERWIZ i Kastrup Lufthavn, bliver en del af en pulserende og dynamisk arbejdsplads som kører i højt gear, og hvor ikke to dage er ens.

      Din profil
      Vi forventer at du er kvalitetsbevidst, lærenem og sætter en ære i at levere en høj rengøringskvalitet hver dag. Det er et plus hvis du har erfaring fra tidligere lignende jobs, men dette er ikke en nødvendighed. Du skal være serviceminded med stort S, tage ansvar for opgaven, være fleksibel, mødestabil og have et godt humør. Du skal være en holdspiller og forstår vigtigheden af godt samarbejde. Herudover skal du skal kunne tale, læse og forstå dansk på et rimeligt niveau, så du bl.a. er i stand til at kunne føre en dialog med vores kunde. Følgende kræves for ansættelse:
      • Gyldigt kørekort (Kategori B)
      • Anmærkningsfri straffeattest. Vi tilbyder
        Du vil modtage arbejdsbeklædning, grundig instruktion, oplæring og arbejdsplaner, samt arbejde med professionelle og ergonomiske arbejdsredskaber.
        Herudover bliver du en del af en virksomhed, som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

        Ansættelsesvilkår efter lokal virksomhedsoverenskomst, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning.

        Om SERWIZ
        SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere og kunder i hele Danmark.

        Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden.

        Det er SERWIZ' mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.

        Ansøgning
        Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.



  • Serwiz A/S Kastrup, Danmark TEMPORARY

    TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE TIL 31/10-2024, MULIGHED FOR FORLÆNGELSE. · OBS VI FORVENTER OPSTART I MARTS 2024 OG I APRIL 2024. · Vi søger vores næste hold af servicemedarbejdere til vores afdeling i Kastrup Lufthavn. Din primære arbejdsopgave bliver at sørge for klargøring af fly, ...