Chefkonsulent - Odense, Danmark - University College Lillebælt

    Default job background
    Beskrivelse

    Området for Pædagogik og Samfund søger pr. 1. august erfaren chefkonsulent med særlige opgaver i forhold til Lærer og Pædagoguddannelsen i Svendborg.

    Pædagogik og Samfund består af en forskningsafdeling og 3 velfærdsuddannelser (socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelser). Uddannelserne er placeret på 4 matrikler i Jelling, Vejle, Odense og Svendborg.

    Du vil få følgende hovedopgaver:

  • brobygning for elever og rekruttering af studerende fra idrætsefterskoler og idrætshøjskoler til lærer-og pædagoguddannelserne i Svendborg
  • etablere aftaler med lokale aktører om attraktive muligheder/tilbud til studerende ved UCL i Svendborg, som kan gøre et studieliv i Svendborg særligt attraktivt
  • Umiddelbart efter tiltrædelsen afklares, hvilke operationelle mål der er for dit arbejde.

    Begge hovedopgaver løftes i et tæt samarbejde med uddannelsescheferne for henholdsvis Lærer- og Pædagoguddannelsen. Det vil være uddannelsescheferne, der skal tage stilling til, hvor mange ressourcer, der kan anvendes i arbejdet.

    Du vil referere til sekretariatsleder for Udvikling, Ledelsessupport til Pædagogik og Samfund Anne Louise Østerlund Krog.

    Uddannelsescheferne vil sammen med kommunikationschef udgøre en styregruppe for de to hovedopgaver. Du vil efter nærmere aftale have en fast mødekadence med styregruppen, hvor også sekretariatslederen vil deltage efter behov.

    Beskrivelse af hovedopgaverne

    Brobygning for elever og rekruttering af studerende fra idrætsefterskoler og idrætshøjskoler til lærer-og pædagoguddannelserne i Svendborg

  • Det overordnede mål er, at du lykkes med alle elever på fynske idrætsefterskoler og idrætshøjskoler kender lærer-og pædagoguddannelserne i Svendborg, at de har et billede af, det er uddannelser med en attraktiv faglig profil, og at Campus Svendborg Havn samt Svendborg by tilbyder et særdeles attraktivt studieliv
  • Du skal være opsøgende og selv være i dialog med skolerne, lærerne og eleverne på skolerne.
  • Du skal udvikle en model for det brobyggende og rekrutterende arbejde samt implementere modellen.
  • I et endnu ikke afklaret omfang kan denne model indeholde et set-up, som inkluderer SoMe
  • Markedsføring ved UCL er forankret under kommunikation- og markedsføringschefen, og dette skal derfor koordineres med hende. UCL's rekrutteringsindsats er ligeledes forankret under Kommunikation og Markedsføring, hvor der er ansat en projektleder for vores STX-indsats, og du skal etablere et samarbejde med projektlederen.

    Etablere aftaler med lokale aktører om attraktive muligheder/tilbud til studerende ved UCL i Svendborg, som kan gøre et studieliv i Svendborg særligt attraktivt

  • Det overordnede mål er, at du lykkes med at skabe unikke muligheder for et attraktivt liv, som studerende i Svendborg.
  • Du skal indgå og operationalisere aftalerne, så de umiddelbart kan realiseres. Det skal være muligheder/tilbud, som ikke er en del af de formelle uddannelser og dermed ikke griber ind i uddannelsernes struktur/studieaktiviteter mm.
  • Dialogen med Svendborg Kommune skal fortsat skal varetages af ledelsesstrengen ved UCL. Dette for at forhindre, at der er alt for mange kokke, som kommunen skal forholde sig til. Så chefkonsulenten vil skulle fokusere på samarbejdet med ikke-kommunale aktører i Svendborg/Fyn.

    Ansættelse

    Du vil blive ansat som chefkonsulent i henhold til . Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

    Stillingen er tidsbegrænset i perioden fra den 1. august 2024 til 31. december 2026.

    I perioden fra den 1. august 2024 til 31. december 2024 vil du blive ansat 9,25 timer i gennemsnit pr. uge. Pr. 1. januar 2025 og i resten af ansættelsesperioden stiger det ugentlige timetal til 24,8 timer i gennemsnit pr. uge.

    Dit primære ansættelsessted vil være Svendborg, men du må forvente, at du også skal deltage i møder på andre af UCL's lokationer.

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Anne Louise Østerlund Krog på telefon

    Samtaler

    Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19.