Job
>
Karup

    Rådighedsstilling – Befalingsmand til Wing Reserven ved Helicopter Wing Karup - Flyvestation Karup

    Flyvestation Karup
    Flyvestation Karup Karup, Danmark

    for 6 dage siden

    Flyvestation Karup background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Ønsker du et spændende job i reserven, i dynamiske omgivelser? Motiveres du af at sætte dine militærfaglige kompetencer i spil og gøre en forskel for vores faste personel og opgaveløsning? Så er en af de ledige stillinger som befalingsmand ved Helicopter Wing Reserve i Karup måske noget for dig.

    Om os

    Helikopter Wing Karup (HW) har en klar international profil og er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter samt opretholder beredskaber nationalt.

    Vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber og støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrker, samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår vi basisuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.

    HW er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Det er vigtigt for os at afspejle mangfoldighed og samarbejde på tværs af enheder, samt have en spændende og tryg arbejdsplads med fokus på den fælles opgaveløsning og interne afhængighed.

    Du bliver en del af en dynamisk Wing bestående af engagerede kollegaer, der er klar til at tage dig med om bord.

    Wingreserven
    Helicopter Wing Reserven (WRES) er vores fleksible enhed for reservister. WRES er underlagt chefen for HW og skal i fredstid yde støtte til HW-hovedkvarters stab; Operations, Logistik og Støtteafdeling. Det er desuden WRES opgave at yde støtte under krise og indgå i HW crisis establishment (CE) struktur med de her underlagte specialopgaver, støtte føringsstrukturen, samt varetage specielle opgaver. I relation til den Nationale Forsvarsplan imødeses ligeledes koordinering med Operations Support Wing (OSW), samt Hjemmeværnet (HJV).
    Al WRES uddannelse, træning og operative virke planlægges i forhold til de aktiviteter og missioner, som HW deltager i.

    WRES ved HW er en ambitiøs enhed, der arbejder målrettet på at komme op på fuld kapacitet, samtidig med, at kravet om høj faglighed og professionalisme fastholdes.
    I WRES lægges der endvidere vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling.
    WRES indgår naturligt i samarbejdet med det faste personel, og indgår i mange aktiviteter både ved HW og den resterende del af Flyvevåbnet.

    Om stillingen

    Du bliver en del af et velfungerende team i WRES, hvor opgaverne spænder bredt fra aktiviteter til støtte i fred, enkeltforanstaltninger i krisetid, til støtte i krig. Opgaverne løses i samarbejde mellem personale fra WRES og personale fra den tilsvarende faste stab.

    Du vil bl.a. i forbindelse med HW gennemførelse af uddannelse, øvelser og forskellige arrangementer, have til opgave at fungere som planlægger, faglærer, instruktør eller hjælper afhængig af din rang og ikke mindst kompetencer.
    Samtidigt har WRES sine egne opgaver, som vi planlægger og træner, du vil derfor også blive inddraget i udarbejdelse af planer for WRES opgaver, samt være med til at sikre korrekt uddannelse og træning af WRES personale.

    Du skal forvente at bruge ca dage om året fordelt på både hverdage og weekender. Aktivitetsniveauet er baseret på "almindelig tjeneste i WRES". Der kan være behov for at du deltager i supplerende uddannelse mv. – altid i respekt for dit civile arbejde og liv.

    Vi tilbyder således et spændende og alsidigt job med faglige og personlige udfordringer, og hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

    Om dig

    Du er befalingsmand af reserven eller af linjen, og har baggrund fra enten Flyvevåbnet eller et andet værn. Du har kompetencer inden for mindst et af følgende fag: Skydning, skyttetjeneste eller sanitetstjeneste, Force Protection, Host Nation Support.
    Ligesom du sandsynligvis også har kompetencer inden for et eller flere af følgende andre fag: Sikkerhedstjeneste, efterretningstjeneste, cyber security, signaltjeneste, brand og redning, CBRN, magtanvendelse og PAR (Post Attack Reconnaissance).

    Du opleves som en dygtig formidler, der er pædagogisk anlagt og udviser empati. Du har desuden et fornuftigt kendskab til IT og kan benytte Microsoft Office-pakken.
    Ligesom du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale, og kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

    Dertil har du lyst og vilje til at gøre en forskel og hele tiden at blive bedre til at formidle på et højt fagligt niveau med indlevelse og godt humør. Du har gode samarbejdsevner og har en professionel tilgang til tjenesten- hvor du arbejder struktureret, fleksibelt og er arbejdsom.
    Du skal kunne se dig selv arbejde i en Wing, hvor der ved siden af de opgaver der skal løses, skal bidrages til sammenholdet og du er med til at understøtte den gode arbejdsstemning, som kendertegner HW og WRES.

    Endelig er du afklaret i forhold til familie og civilt erhverv omkring dine opgaver som ansat i WRES.

    Ansættelsesvilkår

    Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

    Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

    Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
    bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
    ansættelsen.

    Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
    enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
    fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

    Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
    og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

    Kontakt og ansøgning
    Hvis du har spørgsmål til rådighedsstillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Eric Wanscher på telefon eller på mail: HW-WRES-

    Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon

    Ansøgningsfristen er den 1. juni 2024. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende.

    For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

    I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


  • Flyvestation Karup Karup, Danmark Fuldtid

    Ønsker du et spændende og udfordrende job i reserven, i dynamiske omgivelser? Motiveres du af at sætte dine militærfaglige kompetencer i spil, og gøre en forskel for vores faste personel og opgaveløsning? Så er det dig vi leder efter. · Om os · Helikopter Wing Karup (HW) har en k ...


  • Flyvestation Karup Karup, Danmark Fuldtid

    Ønsker du et spændende job i reserven, i dynamiske omgivelser? Motiveres du af at sætte dine militærfaglige kompetencer i spil og gøre en forskel for vores faste personel og opgaveløsning? Så er en af de ledige stillinger som Flyverspecialist/-konstabel ved Helicopter Wing Reserv ...


  • Flyvestation Karup Karup, Danmark Fuldtid

    Ønsker du et spændende og udfordrende job i reserven, i dynamiske omgivelser? Motiveres du af at sætte dine militærfaglige kompetencer i spil, og gøre en forskel for vores faste personel og opgaveløsning? Så er det dig vi leder efter. · Om os · Helikopter Wing Karup (HW) har en k ...


  • Flyvestation Karup Karup, Danmark Fuldtid

    Er du motiveret for at være en del af Flyveskolens arbejde med at udvælge kommende piloter til Flyvevåbnets enheder samt støtte uddannelse af Forsvarets personel i flyvende operationer? · Kunne du tænke dig et flyvende job, hvor flyvetimer ikke er et problem? En gennemsnitlig ins ...


  • Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup Karup, Danmark Fuldtid

    Vil du være med til at undervise SEAHAWK flymekanikere til et højt fagligt niveau? Har du styr på din tekniske faglighed som B1 mekaniker og lyst til at udvikle dine kompetencer? Så har Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste brug for dig · Om os · Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste ...