Job
>
Ørum

    Pædagog til Åparkens børnehave - Ørum, Danmark - Norddjurs Kommune

    Norddjurs Kommune
    Norddjurs Kommune Ørum, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 1 dag siden

    Default job background
    Beskrivelse

    Vi mangler en kollega i Åparkens Børnehave

    Vil du være med til at give de fantastiske børn i Åparkens Børnehave betydningsfulde dage samtidig med at du har et meningsfuldt arbejde?

    Så er det nu du skal fatte pennen....

    Vi søger nemlig en uddannet pædagog til en 34 timers stilling fra 1. september 2023.

    I Åparken har vi i en tid arbejdet på at få skabt en bevægelsesprofil som betyder, at dagene er krydret med aktiviteter og miljøer, som udfordrer og opfordrer børnene til at bruge kroppen og sanserne på forskellig vis. Vi arbejder fortsat med profilen, og der er derfor brug for en pædagog, som vil arbejde med på den videre udvikling.

    Åparken har dejlige udemiljøer, hvor der er plads til at gynge og rutsje, at løbe og gemme sig, at køre på mooncars og løbecykler samt at lege med sand og fordybe sig.

    Børneby Midt omfatter Glesborg skole/SFO, fire daginstitutioner hvoraf Åparkens Børnehave er én af dem og dagplejen - ialt ca. 350 børn og 100 medarbejdere.

    I Børneby Midt arbejder vi ud fra Norddjurs Kommunes definition af vores fælles kerneopgave: "Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet".

    Vi tilbyder:

  • en velfungerende børneby med et pædagogisk grundlag, der bygger på en systemisk anerkendende tilgang
  • en arbejdsplads hvor vi arbejder ud fra barnets perspektiv
  • muligheder for at være med til at præge og udvikle vores bevægelsesprofil
  • stor frihed, muligheder og udfordringer, inden for de pædagogiske rammer
  • en dygtig og ambitiøs personalegruppe
  • et fagligt udfordrende, sjovt og spændende pædagogisk miljø i udvikling
  • en flok dejlige børn der har brug for dig
  • Vi forventer at du:

  • er uddannet pædagog og "brænder" for de 3-6-årige børn
  • kan arbejde i institutionens åbningstid (kl. 6.15 – 16.40)
  • er fagligt reflekterende og hviler i dig selv og din faglighed
  • har stort fokus på, samt viden om børns udvikling
  • har lyst til at arbejde med at få bevægelsesprofilen udviklet og implementeret
  • deltager i børnenes lege og ser legepladsen som et læringsmiljø med mange muligheder
  • tør tage ansvar for den pædagogiske dagsorden og udvikling
  • har et godt humør, et glimt i øjet og kan sprede glæde
  • er en rolig person, som kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
  • er fleksibel og stabil
  • er nærværende og empatisk, energisk, engageret og klar til udvikling
  • kan indgå konstruktivt i et forpligtende samarbejde med faglig refleksion og sparring
  • vægter et gensidigt og åbent forældresamarbejde med fokus på trivsel og udvikling
  • er god til at møde børn, forældre og kolleger i øjenhøjde
  • Åparkens Børnehave er placeret i Ørum by. Vi har pt. 28 børn i alderen 0-6 år, som er delt i to grupper. Du og de øvrige medarbejdere i Åparkens Børnehave udgør et selvledende team. Derfor indgår der både pædagogiske og praktiske opgaver i din ansættelse.

    Der vil indgå såvel åbne- som lukkevagter i din arbejdsplan.

    Har ovenstående din interesse, og "brænder" du for at få lov til, at være med til at udvikle Åparkens Børnehave og Børneby Midt, så glæder vi os til at høre fra dig.

    Ansøgningsfrist: fredag d. 16. juni 2023

    Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag og evt. onsdag i uge 26.
    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.