Oversygeplejerske til Retspsykiatrisk Klinik - Aarhus, Danmark - Region Midtjylland

    Region Midtjylland
    Region Midtjylland background
    Fuldtid, Dag
    Beskrivelse

    Oversygeplejerske til Retspsykiatrisk Klinik, AUH Psykiatrien

    Så er der mulighed for at søge en spændende stilling i Retspsykiatrien

    Retspsykiatrisk Klinik søger en ledende oversygeplejerske, der sammen med en overlæge og en psykolog skal varetage ledelsen af klinikken. Stillingen er ledig pr eller efter aftale.

    De 3 funktionsledere skal i samarbejde løfte samtlige ledelsesopgaver i klinikken og således dele ledelsesansvaret.

    Klinikken har 3 hovedopgaver : At behandle patienter med dom til behandling, at behandle visse seksualkriminelle og at udfærdige ambulante mentalobservationer. Patientgruppen er ikke omfattet af udrednings- og behandlingsgarantien. Generelt er behandlingsforløbene flerårige pga. dom og foregår i et spændende tværfagligt samarbejde på et højt fagligt niveau.

    Medarbejderne fordeler sig på sekretærer, psykologer, sygeplejersker, læger og socialrådgivere samt en fysioterapeut ogen assistent.

    Klinikken prioriterer et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at medarbejderne involveres og inddrages. Vi understøtter en høj faglig kultur og selvstændighed, nytænkning og tværfagligt samarbejde prioriteres og vægtes højt.

    Som oversygeplejerske skal du i tæt samarbejde med de to øvrige funktionsledere lede et komplekst område med en lang række samarbejdspartnere i og udenfor organisationen.

    Du vil blive en del af den samlede ledergruppe i Retspsykiatrisk Afdeling, du vil få dygtige og dedikerede medarbejdere og lederkolleger og vil blive en del af en afdeling, der brænder for patienterne, udvikling og en høj faglig standard.

    Om stillingen

    Oversygeplejersken vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:

  • Ledelse af klinikken i samarbejde med de 2 øvrige funktionsledere, herunder personaleudvikling, sygeplejefaglig udvikling og daglig drift
  • Planlægning og ressourcestyring
  • Understøtte et godt arbejdsmiljø ved at skabe en ramme, som giver den enkelte medarbejder mulighed for at udfolde sin person og faglighed, samt understøtte og facilitere et konstruktivt samarbejde både internt og eksternt
  • Indgå og understøtte tværgående samarbejder såvel regionalt som kommunalt
  • Vi søger en oversygeplejerske, som har følgende kompetencer

  • Sygeplejerske med stor psykiatrisk erfaring og gerne med specialuddannelse i psykiatri
  • Som sætter den psykiatriske sygepleje højt på dagsordenen
  • Erfaring fra ambulant arbejde
  • Har bred og alsidig ledelseserfaring og lederegenskaber, gerne med relevant lederuddannelse eller ønske om at erhverve en sådan
  • Kan, vil og tør ledelse. En person med personlig gennemslagskraft
  • Er handlekraftig, struktureret og resultatorienteret
  • Kan arbejde med strategi, mål, politikker og kvalitetsstandarder
  • Er refleksiv om egen ledelsesstil og udviser transparens i sin ledelsesstil
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har evner og lyst til at engagere, inspirere og vejlede kolleger
  • Har gode kommunikative egenskaber
  • Som ser klinikken, sengeafsnittene og staben som en naturlig større samlet afdeling.
  • Vi kan tilbyde

  • Samarbejde med et kompetent fagligt engageret personale
  • Fleksibilitet og mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Høj grad af selvbestemmelse
  • Godt samarbejdsklima i såvel funktionsledelsen i klinikken som i den samlede ledergruppe
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Dansk Sygeplejeråd for ledere. Stillingen er omfattet af Ny løn.

    Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, indsendes.

    Ansøgningsfrist fredag den 3. maj 2024.

    Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 15. maj 2024.

    Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Mette Krøyer eller cheflæge Trine Arngrim

    Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Skejby med ca. 260 medarbejdere fordelt på en klinik og fire sengeafsnit. Afdelingen har landsdelsfunktion vedrørende mentalobservationer og specialfunktion vedrørende behandling af sædelighedskriminelle.

    Du kan læse mere om afdelingen her