Job
>
Viborg

    Regionshospitalet Viborg Introduktionslæge Kirurgi - Region Midtjylland

    Region Midtjylland
    Region Midtjylland Viborg, Danmark

    for 1 uge siden

    Region Midtjylland background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    En klassificeret introduktionsstilling i kirurgi er ledig til besættelse fra 1. Juni eller snarligst derefter.

    Vi søger engagerede, nysgerrige kolleger til vores velfungerende og velrenommerede uddannelsesafdeling i et alsidigt speciale der udfordrer både hoved og hænder.

    Vi forventer en kollega med en dedikeret interesse for specialet og alle dets mange aspekter både inden for diagnostik og udredning, kirurgiske og endoskopiske procedurer samt kommunikation og evne til prioritering.

    Afdelingen er fokuseret på, at vores introduktionslæger opnår de bedst mulige kompetencer til at komme videre i den kirurgiske hoveduddannelse. Vi sørger derfor for et tilfredsstillende volumen af både elektiv og akut kirurgi og har udarbejdet et struktureret uddannelsesprogram indebærende:

    • Endoskopi kørekort med 4 ugers mesterlæreoplæring således at du selvstændigt kan foretage basal gastro –og koloskopi.
    • 1 måneds fast track forløb i galdekirurgi med sigte på at udføre laparoskopisk cholecystektomi under supervision
    • 1 måneds fast track forløb i herniekirurgi med oplæring og supervisering i åben herniotomi.
    • Minimum 2 dage med operative øvelser på grise ved forskningsinstitutionen Foulum
    • Fri adgang til simulationsrum og kursusfri med løn til deltagelse i kirurgiske kurser ved MidtSim.

    Du har mulighed for at deltage i afdelingens forskning og kan søge vejledning ved vores forskningsansvarlige overlæge. Alle yngre læger tilbydes desuden administrative poster som fordeles efter ønske.

    Vagtforhold:
    Som introduktionsstilling placeres du i mellemvagtslaget. Vagten er 10-skiftet og 2-delt med tilstedeværelse.
    Kirurgisk bagvagt er døgndækket med tilstedeværelse og dækkes af speciallæger og hoveduddannelseslæger i sidste del af forløbet.
    Afdelingen:
    Kirurgisk Afdeling består af 2 sengeafsnit med 36 senge, 4 ambulatorie linier, endoskopiafsnit og dagkirurgi. Vi har regionsfunktion for bariatrisk kirurgi og refluxkirurgi og varetager colonkirurgi, akutkirurgi, endoskopi og mammakirurgi.

    Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her
    Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

    Løn- og ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Foreningen af Yngre Læger. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgi.

    Ansøgningsfrist den 12. Maj 2024
    Der forventes afholdt ansættelsessamtaler fredag den 17. maj 2024

    Yderligere oplysninger
    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: uddannelsesansvarlig ledende overlæge Poul-Erik Lundbech,

    Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

    Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

    Afdeling: Mave-, Tarm- og Brystkirurgi, læger

    Ansøgningsfrist: 12 May 2024

    Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg



  • Regionshospital Viborg Viborg, Danmark TEMPORARY

    En klassificeret introduktionsstilling i kirurgi er ledig til besættelse fra 1. Juni eller snarligst derefter. Vi søger engagerede, nysgerrige kolleger til vores velfungerende og velrenommerede uddannelsesafdeling i et alsidigt speciale der udfordrer både hoved og hænder. Vi forv ...


  • Regionshospitalet Randers Randers, Danmark Fuldtid

    En stilling som ledende overlæge for uddannelse på Operation og Intensiv er ledig til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale. · Vores nuværende uddannelsesansvarlige overlæge ønsker nye faglige udfordringer internt i afdelingen – og vi skal derfor nu finde den person, s ...