Job
>
Ballerup

    Social- og sundhedshjælper eller medarbejder med erfaring til Rødbo - Ballerup, Danmark - Ballerup Kommune Rådhuset

    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset Ballerup, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Kunne du tænke dig at arbejde med livskvalitet som første prioritet, hvor sundhedsfaglige opgaver går hånd i hånd med det pædagogik, så har du muligheden nu.

    Rødbo søger medarbejdere til dagvagter, aftenvagt i en fast stilling.

    Dine vigtigste opgaver

  • Grundlæggende sygepleje sammenkoblet med komplekse problemstillinger, hvor kreative løsninger ofte er et must
  • Ansvarlig for at sundhedsfaglige opgaver bliver løst sammen med dine kolleger
  • Varetagelse af personlig pleje og praktisk hjælp
  • Hjælpe med at vedligeholde og udvikle beboernes fysiske og kognitive ressourcer med livskvalitet som omdrejningspunkt.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper (sygeplejersker, pædagoger, SSA, ergo- og fysioterapeuter).Dine kompetencer
  • Du kan se dig selv arbejde pædagogisk og sammen med det sundhedsfaglige område skabe en hverdag med mest mulig livskvalitet for beboerne
  • Du har mod på at træde ind i en verden hvor struktur, forudsigelighed, tværfaglighed og udvikling er i højsæde.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring og med beboerne
  • Uddannet social- og sundhedshjælper eller har erfaring inde fra området
  • Finder det spændende at arbejde med mennesker, hvor struktur og forudsigelighed er grundstenen
  • Du har overblik og kan handle selvstændigt.Det får du hos os
  • En arbejdsplads, hvor vi skræddersyer din arbejdstidsplan, så du kan få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor alle ideer og tanker bliver taget seriøst
  • Fri parkering, tæt på offentlig transport og billig madordning.
  • For os er det vigtigt, at vi har det godt og sjovt på arbejdspladsen kombineret med høj faglighed.
  • 6 dages kursus i neuropædagogik.Hvem er vi
    Rødbo er et specialiseret botilbud i Ballerup Kommune til 40 voksne med erhvervet hjerneskade. Beboerne har tidligere haft et helt almindeligt liv og har midt i deres tilværelse fået en alvorligt hjerneskade, som har medført omfattende fysisk og/eller kognitive funktionsnedsættelser.

    Vores opgave er at støtte beboerne til at leve et selvstændigt liv ud fra deres behov og ønsker. Vi lægger vægt på brugerinddragelse og selvbestemmelse.

    Vi er placeret i dejlige omgivelser og rummer i alt fem huse. Fire huse til beboelse med 10 beboere i hvert hus. Det femte hus deles mellem tilknyttede fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere samt administrationen.

    Vil du vide mere
    Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Mie Thorup på telefon eller afdelingsleder Yvonne Strøh på telefon

    Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på

    Ansættelsesproces og løn
    Ansættelsesdatoen aftales individuelt.

    Vi afholder ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

    Ansøgningsfrist: den 17. maj 2024

    Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

    Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

    Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

    Send din ansøgning online. Klik på "Ansøg" nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

    Vi glæder os til at møde dig.


  • Ballerup Kommune Rådhuset

    Husassistent til Rødbo

    for 1 uge siden


    Ballerup Kommune Rådhuset Ballerup, Danmark Fuldtid

    Kunne du tænke dig at arbejde med at give beboerne livskvalitet igennem gode måltider og hyggelige, pæne og rene omgivelser, så har du muligheden her.Vi søger en ny skøn kollega på 35-37 timer ugentlig mandag til fredag med mødetid mellem kl 6:00-6:30. · Dine vigtigste opgaverSel ...