Social og sundhedsassistent i fast nattevagt til Hvalsø Plejehjem - Lejre Kommune- øverste LOS (IT)

    Lejre Kommune- øverste LOS (IT)
    Lejre Kommune- øverste LOS (IT) Hvalsø, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    På Hvalsø Plejehjem søger vi en dygtig og ansvarsfuld social og sundhedsassistent som ansvarshavende nattevagt.

    Vi søger en kollega, der kunne tænke sig flg.

    • En stilling som i udgangspunktet er på 37 timer om ugen, men færre timer kan aftales ved behov , desuden med mulighed for blandede vagter efter aftale.
    • Fast vagtrul i ulige uger, i et 7-7-rul
    • En fastansættelse som social og sundhedsassistent på vore hyggelige plejehjem

      Om os

      Vi er en stor velfungerende personalegruppe bestående af sygeplejersker, social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter, der brænder for den gode og værdige ældrepleje, for faglighed og udvikling. Vi trives med den kompleksitet som er en del af vores hverdag på Hvalsø plejehjem. Hos os får vi lov til at fordybe os i og har tid til at sætte vores borgere i fokus og det har stor betydning for os og vores beboere, at vi har vores kerneopgave i fokus i alt det vi gør.

      Vi har et fantastisk samarbejde teams imellem og vi er rigtig gode til at passe på og sparre med hinanden.

      Det har stor betydning for os at vores kommende kollega også ønsker at bidrage til vores gode arbejdsmiljø med faglighed, humor og godt kollegaskab.

      Vores arbejdsmiljø er præget af faglighed, sammenhold, humor, tillid og imødekommenhed. Det er derfor vigtigt, at du også har lyst til at bidrage med at fastholde de værdier der skaber trivsel for os og for vores beboere.

      Har du lyst til at blive en del af holdet som vores kommende kollega og social og sundhedsassistent, og sammen med os, sørge for at vores beboere oplever tryghed, stabilitet og værdighed, med fokus på den enkelte og dennes livshistorie? Så skal du søge hos os.

      Som assistent og nattevagt får du et meget stort ansvar, da du sammen med din nattevagtkollega På Hvalsø plejehjem, har ansvaret for vores beboere om natten, hvor du vil være den der bliver den plejemæssige ansvarlige.

      Om jobbet

      Vi kan bl.a. tilbyde dig:

      • En fastansættelse, med vagter planlagt i fast rul med weekendvagt hver 2 weekend.

      • En grundig introduktion til vores plejehjem og til den sygepleje du skal stå i spidsen for om natten, hvor fokus på individuel introduktion, tilrettelagt efter dine behov, samt en mentor tilknytning til en erfaren assistent, som bliver din tætteste kollega.

      • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

      • Ugentlige møder med din teamleder, samt planlagte personalemøder og kursusaktivitet tilrettelagt således at alle vagtlag kan deltage.

      • Tæt samarbejde med sygeplejerskerne, som prioriterer at mødes med dig ved vagtskiftene
      • Komplekse, alsidige og selvstændige sygeplejeopgaver.

      • En ledelse der er der for dig når du har behov for det og som sammen med dig aktivt arbejder med den gode sygepleje og ældrepleje - og vores beboere i centrum.

      Om dig

      Det er en fordel, hvis du kender til (ikke et krav):

      • IT og Nexus

      • Har erfaring gerne fra en ansættelse på et plejehjem, interesse for psykiatri, demens, palliation og akutsygepleje

      • Gerne minimum 2 års erfaring, men vi er bestemt ikke afvisende, hvis du er nyuddannet og kan bidrage med spændende ny viden til os andre.

      Vi forventer, at du:

      • Tager ansvar og kan arbejde meget selvstændigt

      • Vil medvirke til at højne fagligheden og sikre kvaliteten i arbejdet

      • At du udviser initiativ og engagement både fagligt og socialt

      • Trives i en arbejdsdag, der ikke er forudsigelig

      • Fokuserer på muligheder og ikke begrænsninger

      • Bruger din humor i hverdagen og vil deltage i sociale fællesskaber

      • Prioriterer dialog og det gode arbejdsmiljø

      Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende relevant overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

      Ansættelse

      Opstart gerne 1. maj eller snarest derefter.

      Ansættelsessamtaler afholdes dog løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, så hører du også hurtigt fra os.

      Vil du vide mere om os, er du velkommen til at kontakte:

      • Teamleder Sune Kanstrup tlf:

      • Plejehjemsleder Annette Krøner Hansen tlf:

      Du er meget velkommen til at komme og hilse på os, hvor vi meget gerne fortæller dig mere om vores spændende og meget selvstændige stilling, vi har altid kaffe på kanden. Du er også velkommen til at komme og være med i en prøvevagt i det tilfælde det var et ønske.

      Vi glæder os meget til at høre fra dig.