Sygeplejerske søges til onkologisk sengeafsnit, der prioriterer kompetenceudvikling og trivsel, individuel specialiseret sygepleje af patienten, høj faglig kvalitet og kollegial sparring - København, Danmark - Rigshospitalet

    Rigshospitalet
    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Brænder du for at yde god sygepleje til alvorligt syge mennesker- samtidig med, at du er en del af et godt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og lærer af hinanden? På sengeafsnittet 5043 i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, varetager vi sygepleje og behandling af onkologiske patienter fra 6 specialer. Vi interesserer os for det enkelte menneske og tilrettelægger individuel pleje og behandling ud fra den enkelte patients – og pårørendes ønsker, behov og levevilkår. Vi reflekterer sammen og skaber den bedste løsning for vores indlagte patienter, hvad enten de behandles kurativt eller er i palliative forløb for deres kræftsygdom.

    Om afsnittet:

    Vi er et specialiseret onkologisk sengeafsnit med plads til 22 patienter, hvor vi inden længe også skal etablere 4 dagsenge. Fælles for vores indlagte patienter er, at de modtager kræftbehandling med kemoterapi, immunterapi eller strålebehandling. Vi har patienter i behandling med helbredende sigte, og vi har patienter, der er i livsforlængende behandling. Patientforløbene er forskellige og vi møder patienter i forskellige faser af deres sygdomsforløb både ny-diagnosticerede patienter og patienter i den senpalliative fase. Patienterne indlægges med bivirkninger til deres kræftbehandling og symptomer fra deres kræftsygdom. Indlæggelserne i afsnittet varierer fra både komplekse og kritiske tilstande til ukomplicerede forløb. Sygeplejeopgaverne består i høj grad af lindring af patientens symptomer, herunder behandling af bivirkninger fx infektion, kvalme, vægttab og smerter samt lindring af sygdomssymptomer under kræftforløbet og i den sidste tid. Vi har desuden patienter der kommer til behandling med kemoterapi. Dette gør vores arbejde dynamisk og spændende og kræver refleksion og samarbejde, hvorfor vi også hver dag, har faglig sparring omkring patienterne, både mono og tværfagligt. Vi ønsker at skabe trygge forløb for både patienter og pårørende, fra patienten indlægges til tiden efter udskrivelse. Medinddragelse i beslutninger samt psykosocial og kommunikativ støtte spiller en central rolle i vores sygepleje.

    Vi tilbyder:

    Et godt kollegialt fællesskab, med højt humør og plads til forskellighed

    Et højt niveau af faglig sparring, med respekt for og plads til at være ny i sygeplejen, såvel som i onkologien.

    Sygeplejekonference to gange om ugen med klinisk sygeplejespecialist

    Supervision med psykolog

    Et afsnit, der har fokus på sygeplejefaglig kvalitet

    At arbejde i makkerpar sammensat efter erfaring, kompetencer og uddannelse, hvilket giver alle mulighed for sparring ud fra egen og makkers kompetencer og viden

    Arbejde hver 4. weekend

    Hvad kan du forvente som nyansat:

    Et oplæringsprogram, der strækker sig over et år, hvor vores introduktions – og oplæringssygeplejerske følger dig og din udvikling via vejledning og refleksion

    Et introduktionsforløb, der er individuelt tilrettelagt efter dine kompetencer

    Du tilknyttes en kontaktsygeplejerske, som følger dig de første 6 uger i afdelingen. Hun vil introducere dig til vores speciale, herunder dagsrytmen, patientplejen og medicinadministration

    Basiskursus i kræftsygepleje

    Kursus i medicinsk kræftbehandling

    Introducerende undervisning i ernæringsterapi, IV pleje, IV medicin

    Supervision til nyansatte

    Løn- og ansættelsesvilkår

    Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

    Vi søger en kollega til 37 eller 32 timer om ugen i skiftende vagter, med weekendvagt hver 4. weekend pr. 1. maj 2024 eller efter aftale.
    Ansøgningsfrist 24/ Vi forventer at holde samtaler d.29/4

    Har du uddybende spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte oversygesygeplejerske Signe Rasmussen, tlf. nr eller assisterende afdelingssygeplejerske Cecilie Andersen