Job
>
Hellerup

    Vil du arbejde på et alsidigt, kirurgisk sengeafsnit med stor fokus på akut kirurgi og palliation? - Hellerup, Danmark - Herlev Hospital

    Herlev Hospital
    Herlev Hospital Hellerup, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 3 dage siden

    Herlev Hospital background
    SOSU-personale
    Beskrivelse

    Vi har fokus på at skabe gode patientforløb igennem højtspecialiseret og nærværende sygepleje. Vi er en arbejdsplads med fokus på det gode kollegaskab: Det skal være trygt, sjovt og spændende at gå på arbejde. Lyder det som noget for dig?

    I Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, sengeafsnit 5 (Herlev Hospital) søger vi lige nu en social- og sundhedsassistent, der vil være en del af vores dygtige og stabile personalegruppe.

    Du bliver en del af et sengeafsnit hvor vi er højt specialiseret i øvre gastroenterologiske sygdomme, herunder udredning, behandling og palliative tiltag til mennesker med øvre gastrointestinale cancere, og behandling af ulcus og infektionstilstande i pancreas, galdeblære mv. Derudover varetager vi postoperative forløb til patienter, der har fået foretaget akut højrisiko abdominal (AHA) kirurgi.
    Vi er generelt en afdeling, der byder på alsidige sygeplejeopgaver, fra akut-situationer hos den nyopererede patient, til den nærværende og rolige pleje og omsorg til mennesket med terminal sygdom.

    I dagligdagen arbejder vi sammen i kliniske makkerpar, dvs. 2-3 kollegaer sammen, hvor der er fokus på at understøtte hinandens kompetencer, viden og færdigheder. Derudover har vi et bredt team af tværfaglige samarbejdspartnere: Afdelingens læger, fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter og farmakonomer sparer vi løbende med, med det mål, at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og pleje.

    Er du interesseret i at se glimt fra vores hverdag i sengeafsnittet og i afdelingen? Så hop over på vores Instagram:

    Du skal have en tryg start i dit nye job , derfor vil du få en seks ugers grundig introduktionsperiode uden for normering. Dag 1 og dag 2 samt 6 eftermiddage i introduktionsperioden, vil du bruge sammen med de kliniske sygeplejespecialister og de andre nyansatte i vores 3 afsnit. Her taler I om alt fra kommunesamarbejde til væskebalance. Du vil efter introduktionsperioden, blive sat sammen med erfarne kollegaer, der vil oplære og støtte dig gennem din videre udvikling som social- og sundhedsassistent.

    Vi tilbyder:

  • En mentor til at oplære og støtte dig gennem din udvikling.
  • En hverdag i vores nye Akuthus med lyse rammer, og hvor alle vore patienter har enestuer.
  • En hverdag der er afvekslende, til tider uforudsigelig og travl.
  • Et arbejdsmiljø præget af engagement, medindflydelse og medansvar, samt en afdeling og kollegaer der prioriterer faglig kvalitet og udvikling højt.
  • Tæt samarbejde med alle faggrupper (vi er gode til at sparre på tværs af faggrupper, så vi sammen kan skabe førsteklasses behandling til vores patienter).
  • Et sammentømret team, der har fokus på inklusion af nyansatte, sociale arrangementer, mm.
  • En nærværende og synlig ledelse
  • Ansættelsesvilkår
    Vi kan tilbyde ansættelse i en fast stilling på alt imellem timer pr. uge i dag-, aften- og nattevagter og med weekendvagt hver 2. el. 3. weekend. Ansættelsesstart efter aftale og gerne snarest muligt. Vi giver dig muligheden for indflydelse på din vagtplan og tager udgangspunkt i dine ønsker, i forhold til planlægning af dit fremmøde.

    Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet som vores nye kollega, er du velkommen til at komme forbi til en uforpligtende kop kaffe hos konstitueret oversygeplejerske Maja Sønderup Tarp: / /

    Hvis du allerede har fået lyst til at ansøge, kan du gøre det via ansøgningsknappen i højre side.

    Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:
    • mundtlig kommunikation med karakteren 10
    • læseforståelse med karakteren 7
    • skriftlig fremstilling med karakteren 7



  • Herlev Hospital Herlev, Danmark Fuldtid

    Vi har fokus på at skabe gode patientforløb igennem højtspecialiseret og nærværende sygepleje. Vi er en arbejdsplads med fokus på det gode kollegaskab: Det skal være trygt, sjovt og spændende at gå på arbejde. Lyder det som noget for dig? · I Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversyg ...