Job
>
Copenhagen

    Projekt- og frivilligkoordinator - København, Danmark - Mellemfolkeligt Samvirke

    Mellemfolkeligt Samvirke
    Mellemfolkeligt Samvirke København, Danmark

    for 5 dage siden

    Default job background
    Beskrivelse

    Projekt- og frivilligkoordinator med indgående kendskab til cafédrift

    Har du flair for både frivilligkoordinering og kommerciel drift af en café med lyst til at udvikle vores community kreativt og aktivistisk, så læs nærmere...

    Café Mellemrummet er en helt særlig frivilligdrevet café med stort hjerterum beliggende i Ravnsborggade på Nørrebro. Overskuddet fra cafeens salg og vores over 200 årlige events går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for en retfærdig og bæredygtig verden.

    For at lykkes som vores nye frivilligkoordinator skal du kunne motivere vores omkring 120 frivillige fra hele verden, som står for cafeen og baren, events, HR og meget mere. Desuden skal du være med til at udvikle nye koncepter og forretningsmodeller, som kan sikre den daglige drift og gøre caféen til en økonomisk succes.

    En del af opgaven er også at integrere denne gruppe af frivillige i det samlede frivillig- og aktivistmiljø i Mellemfolkeligt Samvirke og bidrage til at medudvikle vores aktivist hub og det større fællesskab inklusiv relevante seminarer og fælles events.

    Som Projekt- og frivilligkoordinator med ansvar for drift af vores café bliver du dermed ansvarlig for:

  • Struktur: Konsolidere og udvikle optimale strukturer for vores frivillige i forhold til deres grupper, møder og indsatser (ca. 120 frivillige).
  • HR: Sikre at der er nok motiverede frivillige i driften af vores socialøkonomiske virksomhed (rekruttering, intro, træning, undervisning og fastholdelse).
  • Økonomi: Sikre økonomisk bæredygtighed og arbejde efter økonomiske målsætninger, samt bidrage at finde alternative finansieringsmetoder.
  • Frivilligevents: Være med til at arrangere og koordinere sociale arrangementer for frivillige, både i samarbejde med kolleger og eksterne partnere.
  • Udvikling: Bidrage til at udvikle nuværende og fremtidige aktiviteter, der understøtter vores driftsmål og frivilligstrategi.
  • I dagligdagen bliver du en del af et team i København sammen med teamleder og de frivillige. Din primære rolle vil således være at sikre den daglige drift, koordinere og facilitere frivilliggrupper, eventplanlægning og eksekvering og sørge for, at vi når vores mål.

    Vi leder efter en person, som har:

  • Dokumenteret erfaring med koordinering og facilitering af mangfoldige grupper og frivillighed
  • Erfaring fra servicebranchen (fx hotel, bar eller restaurant)
  • Solid forståelse for økonomi i forhold til salg, moms og monitorering af budgetter samt en forståelse for og lyst til at arbejde efter klare målsætninger
  • En detaljeorienteret og systematisk arbejdsgang og evne til at koordinere og formidle dette
  • Passion for at arbejde for social forandring
  • Flydende i dansk og engelsk (både skriftligt og mundtligt)
  • Sociale evner og kulturel betænksomhed; at du respekterer og værdsætter andre, inklusiv frivillige og kolleger med andre baggrunde end din
  • Gode kommunikationsevner til at engagere og koordinere meget forskellige grupper
  • Det er godt, hvis du har:

  • Erfaring med interkulturelt arbejde, især fra en NGO og/eller en civil samfundsorganisation
  • Et åbent sind og er glad for at arbejde i et meget dynamisk miljø
  • Har en legende adfærd og synes det er sjovt af afprøve nye tiltag
  • Har et godt netværk, der kan engageres
  • Vi tilbyder dig:

  • 8 års åremålsansættelse (30 timer om ugen) med forbehold for udvikling i budget- og ressourcebehov
  • Fleksibel arbejdstid, således at der skabes sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv
  • Der er ca. 15 årlige rejsedage til vores steder og grupper i Aarhus og Odense
  • Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i overenskomsten mellem Mellemfolkeligt Samvirke og AC-organisationerne
  • Der er tilknyttet en obligatorisk firmapensionsordning og tillæg for åremålsansættelse
  • En bred international omgangskreds af stærkt engagerede kolleger og medarbejdere
  • Et ungt, uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af en moderne ledelseskultur og samarbejde på tværs.
  • Ansøgning

    Ansøgningsfrist: Søndag d. 7. januar kl

    Den første interviewrunde forventes afholdt i uge 2-3 og en potentiel anden runde i uge 3.

    Start: 1. marts 2024 eller snarest muligt. Yderligere oplysninger kan fås hos Head of Global Platform DK Pernille Sander,

    Se mere om at være ansat i MS på:

    Læs mere om vores nye strategi "Fællesskaber for en bæredygtig og retfærdig verden" her:

    Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Benyt venligst linket "søg stillingen" nedenfor.

    ORGANISATIONAL DESCRIPTION:

    ActionAid DK is headquartered in Denmark and a part of ActionAid International. Together, we are a global team working with more than 25 million people around the world and creating political and social change in 50 countries throughout the world. AA DK are also leading the international secretariat around more than 50 Global Platforms - two of them located in Denmark.

    TEAM DESCRIPTION/TEAM CONTEXT:

    The Global Platform Denmark team needs a new volunteer coordinator to operate our cafe together with our volunteer groups at Café Mellemrummet in Copenhagen. The team in Copenhagen is running Globalhagen Hostel as well as coordinating MS activist strategy and support and create synergies and cohesion to our communities in Aarhus and Odense.