2 SSP-medarbejdere til Forebyggelse og Kriminalitet - Ballerup, Danmark - Ballerup Kommune Rådhuset

    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset Ballerup, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Ønsker du et spændende job inden for det kriminalitetsforebyggende område, hvor du, i samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger, sætter retningen for den kriminalitetsforebyggende indsats. Så er det dig vi mangler som forebygger i den kriminalitetsforebyggende indsats i Ballerup Kommune.

    Dine vigtigste opgaver
    Som SSP-medarbejder arbejder du med det kriminalitetsforebyggende arbejde i den udførende del på det generelle, specifikke og individuelle niveau. Du kommer til at indgå i et stærkt og veletableret samarbejde med lokalpoliti, tryghedsvagter, klubber, skoler, lokale SSP-lærere ude på skolerne, rusmiddelcenteret, KUI, familieafdelingen mv. Du kommer til, at være med helt fremme, i forhold til planlægning af SSP-indsatsen og du vil være udøvende på alle tre niveauer.
    Vi forventer, at vore nye SSP-medarbejdere kan indgå i, og bidrage aktivt til et forpligtende arbejdsfællesskab.

    Stillingen som SSP-medarbejder i enheden for forebyggelse og kriminalitet kræver en god indsigt i børn- og unges udvikling, et stort hjerte for børn og unge/ældre unge samt gode relations kompetencer i arbejdet med individuelle udviklingsforløb, såvel som for grupper af unge.

    Opsøgende arbejde:

  • Opsøgende arbejde på skoler, i ungdomsklubber og i bybilledet
    samt andre steder i lokalsamfundene
  • Opsøgende på de digitale medier
  • Opsøgende i sportshaller – biblioteket og andre steder hvor borgerne er i bybilledet
  • Andet forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge
  • Planlægge aktiviteter for unge. Personlig støtte og rådgivning til børn, unge og deres forældre via
  • Enesamtaler med små konkrete mål og målrettet støtte/indsatser rettet mod unge med risikosøgende adfærd
  • Aktiviteter som vredeshåndtering
  • Grupper som forældrenetværk – unge og søskende netværk. Støtte op om kriminalpræventive indsatser/projekter såsom:
  • Oplæg på ungdomsuddannelser og folkeskolen
  • Afholde events for unge/forældre
  • Andre aktuelle indsatser.Dine kompetencer
  • Relevant erfaring med relations arbejde
  • Du kan være pædagog, socialrådgiver, lærer eller fra politiet e.l.
  • Kan arbejde aften og weekend når opgaven kalder på det (forvent ca. 1-2 aftenvagter pr. uge)
  • Du kan arbejde ud fra fastsatte handleplaner
  • Formår at møde børn og unge i deres arena
  • Er udadvendt, humoristisk og har en afvæbnende facon
  • Har kørekort til kategori B
  • Du kan samarbejde på mange niveauer og på tværs af faggrænser
  • Du har en positiv tilgang til de forskelligartede arbejdsopgaver
  • Du er selvstændig, reflekterende, rummelig og initiativrig
  • Du evner at planlægge og administrere en stor del af din arbejdstid og samtidig være fleksibel i forhold til ændringer
  • Du sætter pris på et tæt samarbejde med kollegaer og ledere, og er i stand til både at modtage og give sparring
  • Du vil udvikle dig fagligt og personligt
  • Du er analytisk og god i skrift.Det får du hos os
  • Et spændende job med et bredt fagligt arbejdsområde og en stilling du selv er med til at definere
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø med engagerede og erfarne kolleger
  • Muligheder for, at du kan bringe dine specifikke fagligheder og erfaringer i anvendelse. Hvis du matcher denne profil, så er du lige den kollega vi mangler. Hvem er vi
    Ballerup Kommune har samlet den kriminalitetsforebyggende indsats i én enhed under Center for Arbejdsmarked. Enheden består af SSP-konsulenter og medarbejdere, myndighedssagsbehandlere for voksne, en mentor, samt to kriminalitetsforebyggende socialrådgivere for unge under 18 år.

    Myndighedssagsbehandlere for voksne, er en del af Ballerup Kommunes kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsats for borgere over 18 år. På baggrund af beskæftigelseslovgivning og tværfagligt samarbejde med interne og eksterne partnere, sikrer de, at borgere der ønsker en resocialiserende indsats med fokus på arbejde og uddannelse som endemål, tilbydes meningsfulde forløb. Derudover sikrer sagsbehandlerne, at retten til hjælp følges af pligten til at yde.

    SSP-samarbejdet er en netværksarbejdsmetode, hvor man løser opgaver lokalt og samarbejder med de unge, deres forældre og lokale og centrale aktører om tiltag, der kan forebygge og i mange tilfælde bryde børn og unges risikoadfærd i skolen, fritidslivet og i lokalområderne. SSP består af tre SSP-konsulenter og to SSP-medarbejdere.

    De to kriminalitetsforbyggende myndighedsrådgivere tilknyttet enheden arbejder målrettet efter barnets lov med at understøtte de unge, som er i eller på kanten af en kriminel løbebane. I en tæt dialog med de unge og deres familier tages udgangspunkt i deres ønsker og behov, så der i fællesskab skabes de bedste forudsætninger for at den unge udvikler sig positivt.

    Vil du vide mere
    Har du spørgsmål om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Teamleder forebyggelse og kriminalitet Linda Liebst på telefon , eller afsnitsleder Maria Mankov på telefon

    Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på

    Ansættelsesproces og løn
    Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024.

    Vi forventer at afholde samtaler den 29. april 2024.

    Ansøgningsfrist: 25. april 2024.

    Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

    Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

    Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

    Send din ansøgning online. Klik på "Ansøg" nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

    Vi glæder os til at møde dig.