Job
>
Holte

    Social - og sundhedshjælper til Rudersdal Kommunes mindste plejecenter (dagarbejde) - Holte, Danmark - Birkerød Adm. center

    Birkerød Adm. center
    Birkerød Adm. center Holte, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Om jobbet

    Skovbrynet Plejeboliger er et lille hyggeligt plejecenter i centrum af Holte, hvor der bor 24 beboere, som har meget forskellige behov, for omsorg og pleje.

    Sammen med dine kollegaer, har du ansvaret for at vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære pleje og omsorgsopgaver. Du vil deltage i tværfagligt møde/triage med sygeplejersken, fysioterapeuten og vores leder hver uge. Du skal dokumentere i en elektronisk journal, systemet KMD Nexus, som du naturligvis får undervisning i at bruge.

    Din profil

    Du er uddannet social- og sundhedshjælper, og du er hjerteligt velkommen, ligemeget om du er nyuddannet eller erfaren.

    Du er kendt for, med god energi, at være dygtig til at jonglere med mange forskellige opgaver, og du har helt styr på, hvad der forventes af dig, ud fra din uddannelse.

    Du ser det som en naturlig og vigtig del af dit arbejde at hjælpe beboerne med personlig pleje, uanset hvilken uddannelse du har.

    Som os tror du på, at et godt hjem for ældre mennesker ikke altid kun handler om at skabe ro, men også om at skabe aktiviteter og "fest & farver". Du brænder for arbejdet med ældre mennesker, og forstår den hårfine grænse imellem brug af medicin og pædagogik. Og ikke mindst er du rigtig god til at igangsætte aktiviteter, fordi du mener det er en vigtig del af dit arbejde.

    Du er kendt for at være rigtig god til den relationelle tilgang til det enkelte menneske og dine kollegaer sætter stor pris på dig, fordi du ser samarbejde, tværfaglighed og kollegaskab, som en meget vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Og fordi du tror på, at livet er en stor læring, er du slet ikke færdig med at lære.

    Du har et godt overblik, og tror på at vi nok skal nå det hele. Du er god bruger af PC og kan dokumentere i en elektronisk journal.

    Derfor skal du vælge os

    Du bliver en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, bestående af social - og sundhedshjælpere, social - og sundhedsassistenter, en sygeplejerske, en terapeut, en aktivitetsmedarbejder og vores leder som er pædagog.

    Det er beboernes hjem, og vi gør alt hvad vi kan, for at give dem det bedst mulige liv. Vi arbejder meget med tilgangen til mennesker med en demenssygdom, brug af medicin, kultur, aktiviteter, måltider og dokumentation. Pleje og daglige aktiviteter er i fokus, og vi udviser respekt, imødekommenhed og omsorg for den enkelte beboer.

    Vi har et tæt og godt samarbejde med beboernes familie, venner og bekendte.

    Vi bruger ikke vores tid på tværfaglige kampe eller kampe mellem vagtlagene, men gør i stedet stort brug af hinandens forskellige fagligheder og erfaringer, hvilket gør at vi allesammen lærer lidt nyt hver dag. Vi løser opgaverne i fællesskab, har respekt for hinandens faglige kompetencer og vi tror på muligheder frem for begrænsninger. Ingen er færdige med arbejdet, før alle er færdige med arbejdet - her hjælper vi hinanden. Vi griner meget sammen, og oplever, at det tilfører os rigtig meget god energi, både til vores arbejds– og privatliv.

    Ansættelsesvilkår

    Jobbet er som udgangspunkt på 32-37 timer i dagvagt, med arbejde hver 3. weekend. Vi er meget åbne overfor ønsker til din arbejdstid.

    Om os

    Skovbrynet Plejeboliger ligger tæt på Holte Midtpunkt og Søllerød Sø. Vi har en dejlig gårdhave, smukke akvarier, vores egen bus med køreture, en dobbelt cykel – og så har vi både skoven og Holte station 800 meter herfra.

    Ansøgning, samtale og kontakt

    Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

    Samtaler: løbende



  • Birkerød Adm. center Holte, Danmark Fuldtid

    Om jobbet · Skovbrynet - Plejeboliger er et lille hyggeligt plejecenter i centrum af Holte, hvor der bor 24 beboere, som har meget forskellige behov, for omsorg og pleje. · Sammen med dine kollegaer, har du ansvaret for at vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære ple ...


  • Rundskuedagens Plejehjem København, Danmark TEMPORARY

    · Trives du godt med at arbejde i dagvagt? · Og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med god trivsel og god stemning? · Så har vi spændende vikariater til dig, som vil prøve noget nyt. Vi søger en stilling med timer fra 30-36 timer ugentligt. · Rundskuedagens plej ...


  • Absalonhus Plejecenter København, Danmark Fuldtid

    · Genopslag · Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til ældre? · Og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling? · Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent. · Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vest ...


  • Plejecenter Egeparken Ølstykke, Danmark Fuldtid

    Vi er et plejecenter i udvikling og ønsker at DU bliver en del af huset. Om os:Plejecenter Egeparken er et velfungerende plejecenter fra 2016, der ligger lige ved siden af Egedal station. Vi består af 72 boliger fordelt på 3 etager. Vil du at være med til at fortsætte den faglig ...


  • Plejecenter Egeparken Ølstykke, Danmark Fuldtid

    Vi er et plejecenter i udvikling og ønsker at DU bliver en del af huset. Plejecenter Egeparken er et velfungerende plejecenter fra 2016, der ligger lige ved siden af Egedal station. Vi består af 72 boliger fordelt på 3 etager. Vil du at være med til at fortsætte den faglige udvi ...


  • PlejeGribskov Helsingegården Helsinge, Danmark Fuldtid

    Sosu-assistenter til aftenvagt og dagvagt på Helsingegården og TrongårdenNu har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor du med omsorg, nærvær og pleje kommer til at have en afgørende betydning for de mennesker, der har brug for hjælp.Vi søger social- og sundhed ...


  • PlejeGribskov Helsingegården Helsinge, Danmark Fuldtid

    Vi søger sygeplejersker i både dag- og aftenvagt.Hvilke muligheder ligger i jobbetArbejdslivet på Gribskov Rehabilitering er en alsidig hverdag. Vores borgere har multikomplekse problemstillinger, hvor det kræver at man som sygeplejerske kan jonglere mellem flere diagnoser, rehab ...