Job
>
Hvidovre

    Projektleder til stort tværgående projekt på ejendomsområdet - Hvidovre, Danmark - Hvidovre Kommune Rådhuset

    Hvidovre Kommune Rådhuset
    Hvidovre Kommune Rådhuset Hvidovre, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Har du erfaring med at drive komplekse projekter og er du god til analyse og til at finde løsninger, så skal du søge stillingen som projektleder i Hvidovre Kommune.

    Som led i budgetaftalen for 2024 har Hvidovre Kommune besluttet at arbejde aktivt for at sikre en større sammenhæng i de opgaver, der er i tilknytning til styring, drift og udvikling af de kommunale ejendomme og grønne områder. I dag ligger opgaverne i forskellige fagcentre og områder og vi søger en medarbejder - der i tæt dialog med fagområderne - kan optimere og samle håndteringen af de fysiske rammer.

    Jobbet består af to dele: 1) Analyserer, konkretiserer og igangsætte kortsigtede tiltag, som projektets styregruppe udpeger for dig og som hurtigt kan realiseres og 2) en systematisk afdækning og analyse af området, som skal munde ud i nogle bud på, hvordan vi kan løse opgaverne mere effektivt i fremtiden. Det kan ende ud i et egentligt ejendomscenter og det er dig og dine analyser, der skal hjælpe styregruppen med at finde ud af, hvordan opgaverne organiseres og hvordan sådan et center skal se ud.

    Du vil i det daglige referere til Centerchef for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation og på projektniveau vil du referere til styregruppen, som består af centerchefer for berørte områder samt medlemmer af direktionen. Den øvrige chefgruppe på tværs af kommunens fagcentre vil også være en væsentlig medspiller for at sikre projektets fremdrift og succes. Dine tætteste sparringspartnere vil være din projektgruppe, som består af nøglepersoner fra relevante fagcentrene. Projektgruppen forventes at skulle levere viden om organisationen, data og analysekraft ind i dit projekt.

    Det er en ny opgave, som går på tværs af hele organisationen og også en nyoprettet stilling. I stillingen ligger derfor et betydeligt element af udvikling og du skal i høj grad være parat til at skulle definere de nødvendige hegnspæle for opgaven sammen med din styregruppe.

    Opgaven har mange facetter og vi forventer, at der vil være en løbende tilpasning af processen og at den vil tage flere år at løse. Stillingen er derfor en fastansættelse.

    Din profil

    Det er ikke et krav, at du har erfaring fra ejendomsområdet eller har arbejdet med facility management, men det er vigtigt, at du har projektværktøjskassen i orden.

    Vi har brug for dig, der har:

    • Erfaring med at stå i spidsen for at skabe forandringer, der påvirker mange mennesker på tværs af fagområder
    • Erfaring med at inddrage og håndtere en bred vifte af interessenter og afveje mange forskelligrettede ønsker
    • Talent for at kunne koordinere, systematisere og skabe overblik på tværs af komplekse strukturer
    • Har en datadrevet tilgang til arbejdet med evnen til at analysere i dybden
    • Evnen til at kommunikere tydeligt i både skrift og tale
    • Viden om kommunale strukturer - herunder fx budget, økonomi og organisering.

      Dine personlige kompetencer

      Du har et udviklingsmindset og kan acceptere, at projektet i en indledende fase har mange ubekendte. Du er samtidig grundig og struktureret og holder af at arbejde systematisk med data. Det er vigtigt, at du er tålmodig og vedholdende - også når du møder modstand - og at du har energi til det lange seje træk. Du vil få brug for dine evner til at skabe relationer og for din nysgerrighed over for andre perspektiver end dit eget.

      Om os

      Du bliver ansat i Center for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation i kommunens nyoprettede Projektkontor, hvor der udover dig er en koordinator. Du kommer i det daglige til at sidde tæt på kolleger, der arbejder med projektledelse, kommunikation, tværgående udvikling og fundraising. Stemningen er engageret, uhøjtidelig og travl og trivslen er høj. Fleksibilitet er vigtigt for os og den går begge veje. I afdelingen har vi mange snitflader til resten af organisationen og stor viden om, hvad der foregår – og vi deler det gerne og naturligt med hinanden.

      Løn og ansættelsesvilkår

      Løn- og ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med tillæg efter kvalifikationer.

      Stillingen er på 37 timer om ugen.

      Sidste frist for indsendelse af ansøgning er søndag d. 2. juni 2024.

      Der er planlagt 1. samtale d. 13. juni og 2. samtale d. 19. juni med henblik på ansættelse den 1. august.

      For yderligere informationer om stillingen kan du kontakte:

      Centerchef for Center for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation

      Hanne Fjorbak eller

      Centerchef for Center for Økonomi og Personale

      Søren Lenau eller

      Centerchef for Center for Trafik og Ejendomme

      Anne Pallesen eller



  • Hvidovre Kommune Rådhuset Hvidovre, Danmark Fuldtid

    Har du erfaring med at drive komplekse projekter og er du god til analyse og til at finde løsninger, så skal du søge stillingen som projektleder i Hvidovre Kommune. · Som led i budgetaftalen for 2024 har Hvidovre Kommune besluttet at arbejde aktivt for at sikre en større sammenhæ ...


  • Capax Recruitment ApS Frederiksberg, Danmark Fuldtid

    Denne stilling er hos Frederiksberg Kommune · Frederiksberg Kommune søger en ambitiøs teamleder, der vil være med til at sætte faglig og ledelsesmæssig retning for vores driftsteam, da vores nuværende teamleder er blevet tilbudt et attraktivt job uden for Frederiksberg Kommune. · ...


  • Udenrigsministeriet Departementet København, Danmark Fuldtid

    Tekniker med erfaring i projektledelse søges til Udenrigsministeriet Opgaver og ansvar · Trives du med nye opgaver, har du erfaring med sikrings- eller netværksopgaver, gerne i udlandet, og har du interesse i at arbejde med projekter fjernt fra Danmark, så er du måske Udenrigsmin ...


  • Københavns Ejendomme og Indkøb København, Danmark Fuldtid

    · Har du lyst til at prøve kræfter med alsidige og spændende opgaver indenfor projekt- og porteføljestyring på én af landets største arbejdspladser? Så søg stillingen som studentermedhjælper hos Projektstyring og Digitalisering i Københavns Ejendomme. · Om teamet i Projektstyrin ...


  • Direktoratet For Kriminalforsorgen København, Danmark Fuldtid

    Vi skalerer vores ejendoms- og opgaveportefølje og søger analytisk stærke enhedsledere med flair for samarbejde og organisationsudvikling. · Om din kommende arbejdsplads · Kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år moderniseres og udvides markant. Som enhedsleder i Kon ...


  • Egedal Kommune Ølstykke, Danmark

    Er du udviklingsorienteret med god systemforståelse og har du gode formidlingsevner? Vil du arbejde med digitalt byggeri, IKT og space management samt drift og udvikling af kommunens dertilhørende IT-systemer? Så er et job i Ejendom og Byggeri i Egedal Kommune noget for dig · Hve ...