Job
>
Holte

    Kvalitets- og udviklingssygeplejerske med klinisk vejlederfunktion søges til Frydenholm og Æblehaven - Holte, Danmark - Birkerød Adm. center

    Birkerød Adm. center
    Birkerød Adm. center Holte, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Brænder du for borgernær kvalitetsudvikling? Har du systematisk sans og gode relationelle kompetencer? Og er du interesseret i klinisk vejledning?

    Så kom og vær en del af vores fællesskab

    Vi er et godt match hvis du

    • Er uddannet sygeplejerske med erfaring fra ældre eller sundhedsområdet, og gerne med en overbygning i borgernær sygepleje
    • Er uddannet klinisk vejleder
    • Kan arbejde struktureret og personcentreret på tværs af afdelinger, og sammen finde kreative løsninger med beboernes behov i centrum
    • Kan skabe begejstring og følgeskab omkring patientsikkerhed og kvalitetsudvikling, gennem en fagligt velfunderet og pædagogiske tilgang
    • Har kendskab til forbedringsmodellen tilgang og metoder
    • Kan kombinere kvalitetsudvikling med at være ansvarlig for de sygeplejestuderende som klinisk vejleder

      Dine opgaver som kvalitets- og udviklingssygeplejerske
      • Være klinisk vejleder for sygeplejestuderende og herigennem deltage aktivt i den sygeplejefaglige indsats
      • Samarbejde med de daglige og ansvarlige vejledere omkring undervisning af elever og studerende
      • Understøtte kvalitetssikring i konkrete sygepleje, pleje- og omsorgsindsatser
      • I samarbejde med ledelsen iværksætte relevant praksisnær og målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere på plejecenteret, med udgangspunkt i dagligdagen.
      • Sikre udarbejdelse og implementering af relevante instrukser og kliniske retningslinjer
      • Iværksætte tiltag til forberedelse af tilsyn, samt opfølgning på anbefalinger og evt. anmærkninger ved tilsyn
      • Understøtte dokumentationsindsatsen, herunder være Nexus ambassadør
      • Tovholder for praksis og metode til egen kontrol
      • Ansvar for indsamling og sagsbehandling af UTH med fokus på patientsikkerheden
      • Ansvar for undervisning af relevante emner, særligt fokuseret på at dokumentation af omsorgsopgaver udføres på et fagligt højt niveau
      • Deltage i plejecentrets lokale kvalitetsråd på tværs af afdelingerne
      • At sikre et åbent og trygt samarbejde samt en god relation til de øvrige ansatte på Frydenholm/Æblehaven. Her særligt fokus på mono og tværfagligt samarbejde

        Hvad kan du forvente af os

        Der er tale om en nyoprettet stilling, så derfor vil du får mulighed for at være med til at forme den efter dine kompetencer.

        Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb, og et tæt samarbejde med ledere og øvrige medarbejdere i organisationen.

        Du får mulighed for stor indflydelse på den fremtidig strategi og retning for plejecenterets kvalitetsudvikling, og du ansættes i en organisation med højt til loftet. Vi byder vi alle idéer velkomne, der kan bidrage til at højne kvaliteten af kerneopgaven.

        Om os

        Vores samlede center består af Frydenholm med 59 plejeboliger samt bofællesskabet Æblehaven med 24 skærmede boliger til borgere med demens, samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang, som er tilbud til hjemmeboende, også borgere med demens. Vi lægger vægt på at sikre meningsfulde aktiviteter og samvær i hverdagen, gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag ud fra borgernes behov og ønsker. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport.

        Se mere på afdelingens hjemmeside: eller på:

        Som sygeplejerske hos os, skal du kunne se dig selv i Rudersdal Kommunes strategi om at "vi lykkes kun i fællesskab", som bygger på 5 stærke værdier:

        #1 – Vi har et stærkt borgerblik

        #2 – Vi har fælles mål og ansvar

        #3 – Vi arbejder sammen på tværs

        #4 – Vi bygger vores organisation på tillid

        #5 – Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt

        Ansættelsesvilkår

        Stillingen er fra d og er på 30-35 timer fortrinsvis i dagvagt, men der kan være behov for forskudte vagter for at kunne møde alle vagtlag i relation til stillingen. Du kommer til at referere til en sygeplejefaglig afdelingsleder. Stillingen er weekendfri.

        Ansøgning og samtaler

        Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor senest d. 3.6

        Vi holder 1. samtaler d. 7.6 om formiddagen og 2. samtaler d. 13.6 om formiddagen

        Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sabrina Zwicki på eller mail:

        Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



  • Birkerød Adm. center Holte, Danmark Fuldtid

    Trives du med faglig udvikling og relationsarbejde? Kan du kombinere høj faglighed med oplevelsen af hjemlighed? Vil du være med til at løfte det faglige niveau i aftentimerne i samarbejde med dine kollegaer? · - Så er stillingen som aftenvagt i Æblehaven lige noget for dig. · Om ...


  • Birkerød Adm. center Holte, Danmark Fuldtid

    Så kan vi tilbyde dig en arbejdsplads med høj normering og fokus på medarbejderglæde og fleksibilitet, så din arbejdstid passer til dig og dit liv. · På Plejecentret Frydenholm søger vi en social og sundhedsassistent til korte eller lange dagvagter i bofællesskabet Æblehaven. Alt ...