Social- og sundhedsassistent – Vil du arbejde med miljøterapeutisk sygepleje, hvor patienten er i fokus? - Hellerup, Danmark - Region Hovedstadens Psykiatri

    Region Hovedstadens Psykiatri
    Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark

    for 3 uger siden

    Region Hovedstadens Psykiatri background
    SOSU-personale
    Beskrivelse

    Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og sammen prøver at skabe de bedste rammer for patienternes recovery.

    På afsnit 6, Psykiatrisk Center Ballerup, kommer du til at møde alle typer patienter. Vi har plads til 13 og modtager patienter med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Du kommer derfor til at arbejde med mange forskellige personligheder, liv og problemstillinger.

    Fælles for patienterne er det, at de står et sted i deres sygdomsforløb, hvor de har akut brug for hjælp i en kortere eller længere periode.

    Din hverdag - Miljøterapeutisk sygepleje

    Du bliver en del af en kultur, der drives af tværfaglighed og rummelighed, og som giver os mulighed for at skabe de bedste rammer for den enkelte patient med udgangspunkt i deres ønsker og behov.

    I tæt samarbejde med dit tværfaglige team, kommer du til at arbejde med komplekse behandlingsforløb, hvor patienten er med til at tilrettelægge eget forløb.

    Mere konkret bliver du kontaktperson for et antal patienter og har ansvaret for deres pleje og behandlingsforløb. Din hverdag her vil ære:

  • Basis plejeopgaver og medicingivning (hvis du har gennemført farmakologikurset)
  • Motivere patienterne til at deltage i aktiviteter
  • Udarbejde plejeplaner i samarbejde med patienten.
  • Relationsarbejde og miljøterapi
  • Vi har daglige møder, hvor patienterne er med til at planlægge dagens aktiviteter og får mulighed for at hjælpe og støtte hinanden indbyrdes.

    Der er rig mulighed for mange forskellige typer aktiviteter med patienterne. Det kan være alt fra holdsport eller træningsmaskiner til indendørs aktiviteter som brug af sanserum, male, puslespil, brætspil, digitale spil eller lignende.

    Lidt om os

    Vi lægger stor vægt på det gode tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og konstante udvikling af den psykiatriske sygepleje. Derfor tager alle også del i og ansvar for kompetenceudvikling og oplæring af hhv. nye kolleger samt elever og studerende.

    Vi er en nærværende og motiveret gruppe, der både hjælper og er opmærksomme på hinanden, i en til tider hektisk hverdag. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er på ordentlighed og en god omgangstone kolleger og patienter imellem.

    Med fokus på arbejdsmiljø og din kompetenceudvikling tilbyder vi:

  • Et introduktionsprogram tilpasset din erfaring. Er du ny i psykiatrien får du fx: 1-årig mentorordning Kursus i "Forebyggelse og håndtering af konflikter" Farmakologikursus
  • Undervisning og uddannelse i kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi
  • Case baseret kognitiv supervision hver 14. dag
  • Træningsfaciliteter, personalerabatter, adgang til massage samt og en virkelig god kantine
  • Om dig

    Vi søger en social- og sundhedsassistent med interesse for psykiatrisk sygepleje. Psykiatriske erfaring er en fordel men ikke et krav.

    Vi lægger dertil vægt på, at du:

  • Har pædagogiske evner og ønsker at arbejde miljøterapeutisk
  • Har en særlig interesse for at arbejde med psykiatriske patienter, der er i en akut fase af deres sygdomsforløb
  • Interesserer dig for at arbejde med studerende og elever
  • Ansættelsesvilkår

    Afsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Der er dog også mulighed for at arbejde fortrinsvis nat , hvis dette passer bedre ind i din hverdag. Der er weekendarbejde hver anden weekend.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

    Er du vores nye kollega?

    Så send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.