søger pædagogiske medarbejdere – uddannede og uuddannede - København, Danmark - Børnehuset Støberigade

    Børnehuset Støberigade
    Børnehuset Støberigade København, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse


    Vil du være en del af vores team i vuggestuen, hvor vi alle hjælper hinanden, og vi aldrig får følelsen af at stå alene med ansvaret?

    Vi er et team, der spænder fra gamle garvede pædagoger og frem til unge medhjælpere.

    Vi har brudt op med den traditionelle opbygning af vuggestue. Vi er et team med 36 vuggestuebørn.

    Vi er primær og sekundær kontaktperson for vores børn. Vi har ryddet op i de praktiske daglige opgaver, som er sat i skema og med en retfærdig fordeling, hvilket har givet os mere tid til kerneopgaven: børnene.

    Vi har en ligelig fordeling af ansvarsområder, så man ikke får oplevelsen af at stå alene med alle opgaver.

    • Vi deler os op i mindre grupper.
    • Vi arbejder med eventyr og sanser.
    • Vi tager udgangspunkt i fælles sprogtavle.
    • Vi har altid mulighed for sparring.
    • Vi gør brug af hinandens kompetencer og inviterer hinanden ind til forældresamtaler og lignende, når behov opstår.
    • Vi skaber tid til møder i afdelingen.
    • Vi har, via dilemmakort, fokus på faglig udvikling i forhold til de problematikker, der opstår i det daglige.
    • Vi er glade for at gå på arbejde.

      Har du lyst til at være en del af vores team, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

      Vi søger både uddannet og uuddannet pædagogisk personale. Stillingerne er på op til 37 timer ugentligt.

      Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

      Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte Karina Petersson på

      Søg via linket senest mandag den 22. april 2024

      Ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.