Job
>
Korsør

    Taktisk Officer søges til fregatten IVER HUITFELDT - Korsør, Danmark - Flådestation Korsør

    Flådestation Korsør
    Flådestation Korsør Korsør, Danmark

    for 2 dage siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT Danmarks mest højteknologisk og avancerede maritime arbejdsplads. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt og i hele konfliktspektret.

    Vi er tre søsterskibe i IVER HUITFELDT klassen alle med fast tjenestested på Flådestation Korsør. Sammen udgør vi søværnets primære kapacitet til at udføre maritimt områdeluftforsvar.
    En kapacitet, som er ved at blive udbygget med indfasningen af nye langtrækkende våbensystemer og udbygningen af den nuværende billedopbygningskapaciteter, herunder datalink.

    Om os

    Fregatten IVER HUITFELDT har et varieret sejladsmønster. Enheden er netop returneret til Danmark efter INTOPS som en del af Operation Prosperity Guardian, i Rødehavet og skal på INTOPS igen i juli-september, som flagskib i SNMG er ikke på plads endnu, men vi forventer IVER kan se frem mod flere spændende opgaver – også internationalt.

    Vi stiller op hvor og når, der er brug for det, og derfor forekommer der også ændringer til sejladserne med kort varsel, hvilket vi er indforstået med er et vilkår for vores tjeneste.
    Vi lægger derfor vægt på at skabe en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og individuelle hensyn til den enkeltes privatliv, når tjenesten tillader det. Som enhed har vi ledelsesmæssig fokus på den enkeltes udvikling, hvorfor vi sammen vil arbejde med en plan der passer både dine ambitioner og kompetencer, samt IVERs, Søværnet og Forsvarets behov.

    Vi sigter grundlæggende mod at blive i stand til at kæmpe og vinde i scenarier, som andre enheder er nød til at trække sig fra. Kort fortalt handler det om at vi skal kunne levere varen i krig og konflikt.

    Om stillingen

    Operationsrummets personel er inddelt i to sektioner: Air Defence (AD) og Sea Combat (SC). Som TAO vil du blive en del af en af sektionerne, som drives af Operationsofficeren (OPO) i tæt samarbejde med Taktisk Officer Undervand (TAOU) og Taktisk Officer Luft (TAOL). Hvilken sektion du vil blive tilknyttet vil i høj grad afhænge af din erfaring, evner og egen interesse.

    Tjenesten kan deles op i to elementer: tjeneste i basehavn og sejlende tjeneste. I basehavn omfatter tjenesten udvikling af dit warfare område samt planlægning af kommende øvelser. Det er sergenterne, der står for den daglige ledelse af kampinformationsgasterne, men det er dit ansvar som Taktisk Officer – igennem ledelse af sergenterne – at tilsikre træning, uddannelse og udvikling af operationsrummets personel.

    Under sejlads varetager du rollen som vagthavende TAO i tørn med de øvrige TAO'er. Her tilsikrer du, at operationsrummet, broen og skibets taktiske indsættelse følger skibschefens ordrer.
    Som TAO bliver det dig i samarbejde med operationsofficeren, der står for at rådgive skibschefen inden for dit taktiske speciale.

    I 1. beredskabsgrad sidder du på bagrækken sammen med de øvrige TAO'er. Det er jer, der (inden for hver jeres warfare og igennem jeres respektive teams) styrer skibets overordnede taktiske virke og anvendelse under kamp i samarbejde med operationsofficeren. Som TAO er du desuden ansvarlig for anvendelse af fregattens forskellige våben- og sensorsystemer .

    Som TAO på IVER HUITFELDT har du mulighed for at blive en vigtig del af en enhed, som hele tiden stræber mod at blive bedre til at kæmpe og vinde søkrigen, sideløbende med, at du udvikler dig selv taktisk og ledelsesmæssigt.

    Stillingen er på funktionsniveau M312 (premierløjtnant/LG3).

    Om dig

    Du er først og fremmest en rutineret officer, som har fundet ud af, hvad du står for, og hvem du er som menneske og leder.
    Du ser dig selv som hurtigtænkende, handlekraftig og sætter en ære i at være et forbillede for andre.
    Du evner at omsætte dine intentioner og tanker til føring af personel, når situationen kræver det.
    Du behersker evnen til at formulere dig kort og præcist på engelsk og dansk i såvel tale som på skrift.
    Du har gennemført eller har lyst til at gennemføre Taktisk Officerskursus og Våbenlederkursus i henholdsvis Frederikshavn og på Sjællands Odde.

    Det er ønskeligt, at du i din tidligere tjeneste har fået erfaring med taktisk sejlads, operationer og/eller DOST – gerne i rollen som taktisk officer på en anden enhed i 2. Eskadre.

    Du har motivationen til løbende at videreuddanne og specialisere dig og din sektion inden for dit område, hvilket også vil foregå igennem udlån til sejlads på andre af 2. Eskadres enheder.

    Du er sikkerhedsgodkendt til mindst hemmeligt og er i stand til få gyldigt blåt bevis og tandlægestatus samt bestå de fysiske basiskrav.

    Det er afgørende, at du med dine nærmeste er afklaret med, at stillingen indebærer et dynamisk aktivitetsprogram, der bl.a. omfatter periodevis fravær fra hjemmet og en til tider høj arbejdsbelastning.

    Ansættelsesvilkår

    Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
    Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.
    Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

    Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

    Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

    Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer samt blåt bevis.

    Fast tjenestested vil være Flådestation Korsør.

    KONTAKT OG ANSØGNING
    Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte operationsofficeren på IVER HUITFELDT, KL Kennet Pedersen, 2e-iver-

    Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon eller på mail FPS-.DK.

    Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.

    Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

    Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

    Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

    I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

    Om 2. Eskadre (2 ESK)
    2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
    Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

    2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    2. Eskadre uddanner og opstiller besætninger og skibe til løsning af en bred vifte af internationale maritime opgaver, der spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer. · Vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    · Fregatten IVER HUITFELDT søger en leder, med bred teknisk erfaring, til styring af et velfungerende team under stadig udvikling. · Fregatten IVER HUITFELDT sejler operativt, hvorved der er mulighed for at opleve et varieret sejladsmønster fra den sydlige varme til den nordlige ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Du har nu muligheden for at søge en fantastisk stilling som logistikofficer (LGO), hvor du kommer til at stå i spidsen for en alsidig division fuld af motiverede søfolk. · Lyder det som noget for dig, så er du måske vores nye LGO på fregatten IVER HUITFELDT. · Om os · Fregatten ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Er du en alsidig leder, der forstår at manøvrere i feltet mellem empati, diplomati og føring? Er du god til at motivere og udvikle andre, kan du holde mange bolde i luften, og er du søkriger? Kan du få besætningen til at yde det optimale i en ofte operativ intens hverdag, hvor fo ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT Danmarks mest højteknologisk og avancerede maritime arbejdsplads. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt og i hele konfliktspektret. · Vi er tre søsterskibe i IVER HU ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Har du sort svendebrev, en fagliguddannelse som elektriker, kølemontør, automatikteknikker eller et andet svendebrev inden for elbranchen; Har du lyst til at komme ud i et arbejde med udfordringer, oplevelser for livet og et unikt sammenhold, så er du den nye El-gast vi søger · O ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Er du uddannet Elektronikfagtekniker, Datatekniker eller tilsvarende og har du lyst til at komme ud i et arbejde med udfordringer, oplevelser og et sammenhold, der ikke findes andre steder i Danmark? · Ingen tidligere erfaring med Søværnet er påkrævet. Du vil ved eventuel ansætt ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT Danmarks mest højteknologisk og avancerede maritime arbejdsplads. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt og i hele konfliktspektret. · Vi er tre søsterskibe i IVER HU ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    · Elektroniksektionen om bord på Fregatten PETER WILLEMOES søger Elektronikfagtekniker, Datatekniker eller lignende med passende svendebrev til stilling som elektroniktekniker. Som elektroniktekniker har man ansvaret for, i samarbejde med resten af elektroniksektionen, at sørge ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Fregatten PETER WILLEMOES søger en mellemleder med bred teknisk erfaring til daglig styring af elektroniksektionens personel og arbejdsopgaver. · Du får samtidig mulighed for at opleve verden igennem et varieret sejladsmønster, der strækker sig fra den Persiske Golf i syd, over M ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Fregatten PETER WILLEMOES søger automatiktekniker til stillingen som våbentekniker. Som våbentekniker har man i samarbejde med våbensektionen ansvaret for drift og vedligeholdelse af skibets våbensystemer. Heriblandt: Kanoner, missilsystemer, torpedosystemer, håndvåben og ildled ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Fregatten PETER WILLEMOES søger en kampinformationsgast – Sea Combat. · Er du klar til et varrierende job, hvor opgaver og udfordringer hurtigt kan skifte fokus og besidder du samtidig en "Can do" mentalitet? · Skal du arbejde med i O-rummet med Radar og andre sensorer i opbygnin ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Er du fagligt uddannet elektriker, kølemontør, automatikteknikker eller tilsvarende. Har du lyst til at komme ud i et arbejde med udfordringer, oplevelser for livet og et unikt sammenhold? Så er du meget muligt den medarbejder vi søger · Om os · Fregatten PETER WILLEMOES tilhører ...


  • Flådestation Korsør Korsør, Danmark Fuldtid

    Er du taktisk officer i Søværnet, og har du et ønske om at anvende, udvikle og ikke mindst udfordre dine kompetencer som søkriger? Så er stillingen som taktisk officer overflade (TAO-O) muligheden, der vil give dig mulighed for at bringe alle dine taktiske færdigheder i spil. · ...