Lægesekretær - Du skal ikke søge vores ledige stilling på Gl. Kongevej, hvis du vil løbe rundt som en forvildet høne - København, Danmark - Psykiatrisk Center Glostrup

    Psykiatrisk Center Glostrup
    Psykiatrisk Center Glostrup København, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    Ønsker du derimod en arbejdsdag, hvor du kan have den rette balance mellem tid til opgaverne, tid til relationerne med dine kolleger, og tid til de ting du indimellem kan have i dit privatliv?

    Så skal du have vores ledige vinduesplads i sekretariatet. Her får du udsigt til en stor hyggelig københavner baggård, godt overblik over sekretariatet og et varmt smil over skærmen fra din nye kollega.

    Dine kommende kolleger og arbejdsopgaver
    Dine to nye kolleger Mai og Rikke vil støtte og hjælpe dig godt i gang med opgaverne og dagligdagen, når du starter hos os.

    Sammen løser I opgaver i Sundhedsplatformen. Håndtering af henvisninger, arbejdslister, bookinger, ordinationer, datatræk via rapporter mv. Indimellem vil du besvare telefonen, stå i skranken, hjælpe tværfaglige kolleger med stort og småt, samt deltage i mono-/tværfaglige møder.

    Arbejdet er planlagt efter et rul. Enkelte opgaver løses individuelt, du vil derfor få dine egne ansvarsområder. Det gør vi for at give dig en god balance i opgavefordelingen, hvor du vedligeholder og udvikler dine brede lægesekretærkompetencer samtidig med, at du får muligheden for at udvikle egne spidskompetencer.

    Hvad kan vi tilbyde dig?

    Gode muligheder for faglig udvikling. Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, der kommer i vores fag og som efterspørges. Lægesekretærernes kompetencer og udvikling vægtes højt. Derfor bliver evt. ønsker om lægesekretærfaglig efteruddannelse oftest imødekommet.

    Et stærkt mono-tværfagligt miljø. Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde og den høje kvalitet. Vi er gode kollegaer, der hjælper hinanden på kryds og tværs, og som deler faglig viden på bl.a. sekretærmøder, teambaserede møder og ad hoc-workshops med fokus på undervisning, arbejdsgange, vidensdeling og læring.

    Mulighed for hjemmearbejde. Vi kan egentlig bedst lide at arbejde sammen ved at være fysisk til stede, når vi løser opgaver i hverdagen. For at tilgodese fleksibiliteten, trivslen og mindske sygefraværet giver vi dog også mulighed for hjemmearbejde i fast rul eller efter aftale med leder.

    Hvad forventer vi af dig?
    Du er uddannet lægesekretær, har flair for IT, har lyst til at tage del i de mange forskellige opgaver og funktioner i ambulatoriet samt bidrager til det gode samarbejde.

    Herudover lægger vi vægt på, at du:
    • har erfaring fra eller lyst til det ambulante område
    • har lyst til aktivt at bidrage til et fortsat godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
    • har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsningen
    • tager aktiv del i egen faglig udvikling
    • tager ansvar for at medvirke til et højt kvalitetsniveau i udførelsen af kerneopgaverne.
      Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Ambulatorium Gl. Kongevej

      Ambulatoriets formål er at behandle borgere med svære psykiske lidelser i deres eget miljø. Ambulatoriet arbejder efter F-ACT-modellen, hvor patienterne tilbydes fleksibel, udgående og opsøgende behandling. Behandlingen er tilpasset patientens behov, og patienten behandles både i ambulatoriet og hjemme.

      Udover dine 2 kommende lægesekretærkolleger består ambulatoriet af overlæger, afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer.

      Du får en arbejdsplads tæt på offentlig transport og begrænset mulighed for parkering i egen parkeringskælder.

      Løn- og ansættelsesvilkår
      Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet kl /

      Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

      Tiltrædelse efter aftale.

      Yderligere oplysninger
      For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte os:
      • Ledende lægesekretær Michael Ejlerskov på eller på tlf
      • Teamleder Regitze Nørgaard eller på tlf
        Ansøgningsprocedure
        Din motiverede ansøgning skal sendes via linket i dette stillingsopslag senest fredag den 24. april 2024. Husk at medsende cv samt uddannelsesbevis. Samtaler afholdes løbende.

        Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, reference forud for evt. ansættelse.
        Kun ansøgere, der er uddannet lægesekretær, vil komme i betragtning.

        Kort om Psykiatrisk Center Glostrup

        Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Glostrup via følgende links: www.psykiatri-, www.psykiatri- samt www.psykiatri-