Job
>
Herlev

    Bliv Hospiceleder på Arresødal Hospice - Herlev, Danmark - Carematch

    Carematch
    Carematch Herlev, Danmark

    for 1 måned siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vi søger en erfaren og visionær Hospiceleder til at stå i spidsen for Arresødal Hospice.
    Ansøg

    Om dig:
    Du er en erfaren leder med en stærk baggrund inden for sundhedsfaglig praksis. Din tilgang til ledelse er præget af empati og en dyb forståelse for patienternes og de pårørendes behov. Din retning er ikke kun defineret af strategiske mål, men også af dine dybt forankrede værdier. Du har et øje på fremtiden, og er dybt forankret i virkeligheden. Din ledelsesstil er præget af praktiske løsninger og en indsigt baseret på din erfaring.

    I en tid med forandringer er du en stabil leder. Din tilstedeværelse og din evne til at skabe tryghed og støtte bidrager til at sikre, at medarbejdere, patienter og pårørende føler sig både set og hørt.

    Om jobbet:
    Som hospiceleder på Arresødal Hospice går du forrest og repræsenterer vores hospice overfor patienter, pårørende og alle øvrige interessenter.

    Du vil have det overordnede ansvar for at drive og udvikle Arresødal Hospice og sikre, at patienterne er i fokus og vores arbejde opretholder den høje kvalitet og empati, vi er kendt for.

    Du vil lede et dygtigt og dedikeret tværfagligt team og samarbejder med den virksomhedsansvarlige hospicelæge og souschefen for at sikre, at vores palliative pleje lever op til de højeste standarder. Samtidig vil du fokusere på organisatorisk og administrativ effektivitet, herunder økonomistyring og medarbejderledelse.

    Bestyrelsen og den daglige ledelse på Arresødal Hospice arbejder tæt sammen for at sikre tydelige rammer og mål. Vi ønsker medarbejderne inddraget i husets udvikling, der bidrager til et positivt og produktivt arbejdsmiljø.
    Hos Arresødal Hospice sætter vi en ære i at være et sted, hvor alle føler sig velkomne og hvor vi arbejder sammen for at gøre en forskel i menneskers liv.

    Faglige og personlige kompetencer:
    Du har solid sundhedsfaglig baggrund, og erfaring fra palliation vil være en fordel.
    Du har tidligere arbejdet på ledelsesniveau og som leder besidder du evnen til at have og bevare overblik. Dette er afgørende for at sikre optimal drift og udvikling. Du er dygtig til at arbejde tværfagligt og evner at samarbejde med frivillige samt eksterne samarbejdspartnere.

    Dine personlige egenskaber inkluderer selvstændighed, initiativtagen og evnen til at gå forrest. Din kommunikation er empatisk, klar og professionel og du forstår at balancen i at repræsentere hospice udadtil samtidig med at skabe følgeskab på organisationen indadtil. Du skal derfor have en forståelse for hele værdikæden og forstår vigtigheden i at kunne motivere vores dygtige og engagerede medarbejdergruppe.

    Ansvar og opgaver:

    • Repræsentere hospice og dets visioner og værdier over for patienter, pårørende og det øvrige samfund.
    • Implementere og ajourføre organisatoriske, administrative og driftsmæssige retningslinjer.
    • Udvikle strategier for medarbejderudvikling og uddannelse.
    • Udarbejde og opdatere retningslinjer for palliativ pleje og implementere disse.
    • Sikre optimal anvendelse af de tildelte økonomiske ressourcer.
    • Bidrage til Arresødal Hospice årlige beretning og handlingsplaner for det kommende år.
    • Deltage i bestyrelsesmøder og fungere som rådgiver for bestyrelsen i relevante faglige og udviklingsmæssige spørgsmål.
    • Deltage i nationale og internationale kurser, konferencer og kongresser for at opdatere egen uddannelse og vidensdeling.

    Om virksomheden:
    Arresødal Hospice er et unikt sted, hvor patienter og pårørende oplever en helhedsorienteret og omsorgsfuld tilgang i livets sidste fase. Vi fokuserer på den enkelte patients ønsker og behov og vores mål er at tilbyde professionel hjælp og støtte til de udfordringer, der opstår af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter. Gennem vores arbejde stræber vi efter at sikre den størst mulige livskvalitet for patienterne og deres pårørende.

    Vores dedikerede tværfaglige team består af veluddannede og specialiserede medarbejdere, som arbejder med høje standarder for omsorg, lindring, pleje, etik og medmenneskelighed. Vores fælles vision er, at Arresødal Hospice opleves som et sted med liv og håb, tæt ved livets grænse. Vi ønsker, at patienter, pårørende og medarbejdere oplever, at det er et godt sted at være.

    Arresødal Hospice er kendt for sin høje faglighed og brug af ny viden, hvilket afspejler sig i vores engagement i udvikling og udbredelse af viden inden for palliativ pleje. Vi arbejder aktivt på tværs af sundhedsvæsenet for at skabe synergi og bedre resultater for vores patienter.

    Vores anerkendende kultur er tydelig i alle relationer, hvor vi giver hinanden konstruktiv feedback og bidrager til at gøre hinanden gode. Vi værdsætter forskellighed og ser det som en styrke, der beriger vores arbejde og relationer.

    Arresødal Hospice har i alt 33 medarbejdere, fælles for alle medarbejderne er at de har stor erfaring indenfor det palliative område. Derudover har Arresødal Hospice en god læge normering, som er med til at understøtte det høje faglige niveau.

    Der er i 2022, udarbejdet et organisationsdiagram, som kan findes her: https://arresoedal-

    Er du klar til at tage ansvaret som hospiceleder på Arresødal Hospice og lede os ind i fremtiden?

    Ansættelsesproces
    Vi samarbejder med konsulenthuset CareMatch om ansættelserne.

    Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Carina Nielsen, Senior Konsulent, på telefon: og på mail:

    Send din ansøgning og CV inden ansøgningsfristen den 10. juni 2024.

    Der gennemføres to samtalerunder: Samtalerunde 1, afholdes den 13. juni.
    2. samtalerunde afholdes den 18. juni.
    Mellem de to samtalerunder vil der være et testforløb som faciliteres af CareMatch.
    Referencer indhentes på relevante kandidater, efter anden samtalerunde.

    Tiltrædelse for stillingen vil være den 1. august 2024 eller hurtigst muligt.

    Fagområde
    Sundhed

    Placeringer
    Nordsjælland

    Kontakt Carina Nielsen Seniorkonsulent

    Om CareMatch ApS
    Siden 2006 har CareMatch rekrutteret mere end 4000 medarbejdere og ledere inden for social-, skole- og sundhedssektoren. I dag er CareMatch vokset til et full-house specialiseret konsulenthus inden for rekruttering, ledelses- og organisationsudvikling.


  • Ok-fonden

    Kok/Ernæringsassistent

    for 1 måned siden


    Ok-fonden Frederiksværk, Danmark Fuldtid

    Kok/Ernæringsassistent til det socialpsykiatriske bo- og behandlingsstedArresødal Slot savner ny kollega i vores produktionskøkken :-) · Stillingen er 37 timer/uge. Mødetid , mandag – fredag. Få helligdage kan forekomme. · Trives du med udfordringer og høj faglighed? Bidrager du ...