Job

    Udekørende servicetekniker til entreprenørmaskiner - Midtjylland, Danmark - Per Aarsleff A/S

    Per Aarsleff A/S
    Per Aarsleff A/S Midtjylland, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Har du lyst til et meget alsidigt og selvstændigt job som udekørende servicetekniker i en af landets førende entreprenørvirksomheder med en omfattende og velholdt maskinpark?

    Har du praktisk erfaring inden for vedligeholdelse og reparation af entreprenørmaskiner, og værdsætter du betydningen af at holde maskinparken i topform? Er du fleksibel og selvdrevet i din tilgang til arbejdsopgaverne?

    Rundt i hele Jylland

    Din arbejdsplads vil strække sig over hele Jylland, og som servicetekniker vil du primært have ansvar for servicering og reparation af vores maskiner på forskellige byggepladser. Hverdagen veksler mellem planlagte servicebesøg og mere akutte reparationer, hvor det kan blive nødvendigt at prioritere opgaverne efter behov. Der stilles servicelastbil til rådighed.

    Dine primære opgaver omfatter service og reparation af større entreprenørmaskiner af mærkerne Caterpillar og Volvo, men andre typer maskiner og fabrikater kan forekomme.

    Det er et selvstændigt job, hvor du har mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag. Samtidig vil der altid være mulighed for at trække på ekspertise fra kolleger og vores eget værksted i Hasselager ved Aarhus.

    Er du vores nye kollega?

    Vi forestiller os, at du er uddannet entreprenørmaskinmekaniker, lastbilmekaniker eller landbrugsmaskinmekaniker og har bopæl centralt i forhold til opgaverne rundt i Jylland.

    Det er en stor fordel, hvis du har kørekort til lastbil.

    Vi lægger stor vægt på din evne til at levere god service, og at du kan begå dig blandt kolleger på forskellige byggepladser.

    Fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og -steder er afgørende for denne rolle.

    Aarsleff har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området. Derfor er det også vigtigt, at du ønsker at bidrage til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

    Lyder det som noget for dig?

    Du er velkommen til at kontakte Mechanical Supervisor Torben Christensen på for yderligere oplysninger.

    Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

    Vi skal have din ansøgning senest den 23. april 2024. VI læser og indkalder til samtale løbende