Sekretariatsleder / Ledende lægesekretær søges af sekretærer og afdelingsledelse i Hjertecenteret - Hellerup, Danmark - Rigshospitalet - Blegdamsvej

    Rigshospitalet - Blegdamsvej
    Rigshospitalet - Blegdamsvej Hellerup, Danmark

    for 3 uger siden

    Rigshospitalet - Blegdamsvej background
    Lægesekretær
    Beskrivelse

    Brænder du for en kombination af personaleledelse og sekretariatsbetjening? Har du en positiv tilgang til arbejdet og mennesker omkring dig?

    – så har vi jobbet til dig i Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på toppen af Rigshospitalet

    I Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på toppen af Rigshospitalet hjælper vi mennesker, der har brug for pleje og behandling pga. sygdom i hjerte og lunger. Vi er en samlet gruppe dygtige og dedikerede fagprofessionelle, som på tværs af fag og specialer arbejder for at give patienterne de bedst mulige forløb i afdelingen.

    Vi søger en sekretariatsleder / ledende lægesekretær til at stå i spidsen for vores sekretariat med 11 sekretærer, der sørger for sekretærbetjening i visitation, sengeafdelinger samt intensivt afsnit.

    For at få succes i stillingen er det en fordel at have erfaring med teamledelse, kendskab til arbejdsgangene i et kirurgisk patientforløb og at du er god til at arbejde struktureret.

    Vi ønsker os, at du som leder kan rammesætte og frisætte. At du kan lede på en nærværende og tydelig måde, at du er god til at kommunikere og at du har lyst til relationer også de til tider mere komplekse.

    Foruden den personalemæssige og faglig ledelse af 11 sekretærer, så får du også et tæt samarbejde med afdelingsledelsen (cheflægen og chefsygeplejersken), som du vil have opgaver for. Afdelingsledelsen er kendetegnet som ordentlige og samarbejdende med en anerkendende ledelsesstil. Det forventer vi også af dig.

    Derudover inviteres du ind i et netværk med Hjertecentrets to øvrige ledende lægesekretærer, hvor I på tværs af specialer samarbejder om, hvordan I kan udvikle sekretærgruppen, så de bedste kompetencer altid er i spil.

    For sekretariatslederen / den ledende lægesekretær er der udover opgaver for afdelingsledelsen også udvalgte kliniske opgaver, hvorfor kendskab til SP og OPTIMA vil være en fordel.

    Stillingen som sekretariatsleder / ledende lægesekretær er en selvstændig stilling med gode rammer for kompetenceudvikling og målrettet efteruddannelse.

    Løn- og ansættelsesvilkår

    Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.

    Stillingen er på fuld tid og tiltrædes den 1. juni 2024.