Pædagog til vuggestuen Æblehaven - København, Danmark - Vuggestuen Æblehaven

    Vuggestuen Æblehaven
    Vuggestuen Æblehaven København, Danmark

    Fundet i: beBee S2 DK - for 1 uge siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse


    Søger du en vuggestue som er velfungerende med høj faglighed, godt arbejdsmiljø og god økonomi? En arbejdsplads med nysgerrighed og åbenhed over for hinanden, hvor der er rum til at finde på skøre projekter, udvikle faglighed og ikke mindst har en masse grin i dagligdagen.

    Så læs, hvad vi søger hos en ny kollega og ikke mindst et lille udpluk af, hvad vi tilbyder.

    Vi tilbyder

    • Mulighed for en fire dages arbejdsuge, hvis fu har mod på at arbejde fire lange dage
    • Intro-uge; din første uge hos os, er altid ud over normeringen. Vi sætter vikar på, så du stille og roligt kan lære os at kende
    • Strukturerede voksne, hvor vi regner med hinanden
    • Vi har et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse. Du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang
    • En helt fast grundstruktur i huset – men altid med mulighed for forandringer
    • Ugentlige stuemøder til planlægning
    • Ugentlige fællesmøder med bl.a. evaluering, snak om børn samt planlægning af aktiviteter på tværs
    • 10 personalemøder om året, hvoraf der på hvert andet møde er afsat tid til stuemøde

      Om Vuggestuen Æblehaven

      Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene.

      Vuggestuen Æblehaven er en lille hyggelig vuggestue, der er normeret til 62 børn fordelt på fem stuer. Stuerne er fordelt i to huse med hver deres legeplads. Dog er husene kun adskilt af en gård, så vi ligger meget tæt på hinanden og samarbejder i dagligdagen. På stuerne er der ansat 3,5 medarbejdere. Vi har desuden pædagogstuderende og paustuderende, som altid tæller ud over normeringen.

      Vi ligger fem minutters gang fra metroen og er let tilgængelig med det offentlige.

      Fælledparken, Zoologisk Museum, Krudttønden, bibliotek, Remisen, vandet, tog, Østerbros mange udfordrende og spændende legepladser ligger i kort gang og dermed mange muligheder for spændende læringsaktiviteter med børnene.

      Æblehaven ligger i en bygning, som godt nok er arkitekttegnet, men absolut ikke er nogen skønhed. Det er ældre bygning, som også huser socialforvaltningen med et krisecenter, hvor vi fra tid til anden modtager børn fra. Vi har fået totalindrettet alle stuerne i løbet af de sidste tre år, så selv om bygningen er grim, er vi (næsten) top-moderne.

      Vi har el-ladcykler til de længere ture, mulighed for arbejdstøj, og derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne. Og så har vi kageordning.

      Vores forventninger til dig er, at du

      • Finder tryghed i rollen som uddannet pædagog, hvor det forventes at du er en rollemodel i forhold til kolleger uden uddannelse
      • Er pædagog med masser power og elsker arbejdet med små børn, som kan se børns behov og tilsidesætte dine egne. Du er ikke bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for din kollegas praksis
      • Kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene, og du gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine
      • Ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag med tydelige rammer for børnene
      • Overholder de aftaler, der er besluttet og nedskrevet i vores personalehåndbog
      • Har flair for IT, da vi arbejder digitalt med det pædagogiske arbejde og dokumentation
      • Trives i at arbejde selvstændigt, med en lille gruppe børn
      • Formår at være positiv – også i travle perioder
      • Kan med tiden se dig selv i en udvidet rolle, som eks. fagligt fyrtårn, motorikansvarlig eller lignende

        Ansættelsesforhold

        Vores åbningstid er mandag-fredag kl , og vi forventer, at du både kan åbne og lukke.

        Opstart den 1. maj 2024 eller snarest derefter.

        Mere information

        Se mere på: https://aeblehaven- eller ring til pædagogisk leder Jannie Mølller på og kom gerne forbi til en kop kaffe.

        Se evt. vores lille film: https://aeblehaven-

        Søg stillingen senest lørdag den 20. april 2024

        Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.