Job
>
Ballerup

    Supportkonsulent - Ballerup, Danmark - EG Norge AS

    EG Norge AS
    EG Norge AS Ballerup, Danmark

    Fundet i: Talent DK C2 - for 1 dag siden

    Default job background
    Beskrivelse

    Brænder du for at give dine kunder en god og professionel kundeservice, er du omstillingsparat og kan du sende et smil over telefonen?

    Så er det måske lige dig, vi står og mangler

    Til EG Digital Welfare søger vi en dygtig og struktureret supportkonsulent til at servicere vores kunder, der tæller både offentlige og private virksomheder i hele landet. Du er motiveret af at arbejde med kundeservice og brugersupport, og ser det som din mission at hjælpe andre til succesoplevelser i hverdagen.

    Du bliver en del af et dedikeret team, som alle brænder for produkterne og vores kunder, og her vil din rolle være at servicere vores kunder med funktionssupport og teknisk support på vores IT-løsninger. Supporten udfører en vigtig funktion i EG Digital Welfare og er medvirkende til at skabe stor kundetilfredshed iblandt vores kunder. Kunderne er meget forskellige – vi har f.eks. kommunale sagsbehandlere, administrativt personale lærere og IT-ansvarlige. Produkterne du skal arbejde med som udgangspunkt vil være: LUDUS Suite og LUDUS Lighthouse. Senere vil der komme flere produkter til.

    Jobbet
    Som vores nye support- og kundekonsulent vil du komme til at løse forskellige problemstillinger af varierende sværhedsgrad for vores kunder. Vi får mange typer henvendelser, både via telefon, web og e-mail – og løser altid opgaverne professionelt og med et smil over telefonen. Vi har ikke en regelbog for, hvordan du skal yde en god support. Det vigtigste er, at du sørger for at være dig selv og derigennem danner dine egne relationer til kunderne. Du kommer til at beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Support på flere produkter.
  • Håndtering og indberetning af systemfejl og opfølgning herpå.
  • Opbygning og vedligeholdelse af FAQ.
  • Vedligeholdelse af interne procedurer og procesbeskrivelser for håndtering af supporthenvendelser.
  • Vidensdeling med kollegaer om produkter og procedurer gennem en specialist rolle.
  • Telefonisk og skriftlig kommunikation med vores kunder.
  • Vores åbningstid er kl. 08:00-16:00 mandag til fredag.

    Om dig

    Du har en god energi og en åben og kommunikerende personlighed. Vi forestiller os, at du har erfaring fra kundeservice eller områderne, vi leverer løsninger til. Da det er dyb faglig support, vil det være en fordel at kende vores produkter eller have arbejdet indenfor området. Vi er et mangfoldigt team med forskellige baggrunde, og det er med til at skabe vores succes. Det er vigtigt for os at du:

  • Synes det er sjovt at være problemløser og trives med en arbejdsdag, der er uforudsigelig.
  • Det falder dig naturligt at sætte dig ind i kundernes situation og behov.
  • Ser altid mulighederne frem for begrænsningerne.
  • Kan bevare overblikket, når vi har ekstra travlt. Du skal derfor kunne prioritere dine opgaver mellem need-to-have og nice-to-have og samtidig opretholde en hjælpsom og imødekommende kundeservice.
  • Er ansvarsbevidst og udadvendt, og så er det rigtig vigtigt, at du kan sende et smil over telefonen.
  • Derudover så skal du være en erfaren IT-superbruger og have en naturlig interesse for IT. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af systemer, så det er vigtigt, at du hurtigt kan sætte dig ind i dem, så du kan yde den bedste service over for vores kunder. Du har kendskab til Office-pakken, og vi forventer, at du er opsøgende på viden og har lyst til at holde dig ajour med nye produktændringer.

    Hvad kan du forvente dig af os?

  • En spændende og udfordrende hverdag i dialog med mange forskellige mennesker.
  • Et professionelt miljø med en åben og uformel omgangstone.
  • Et team med fokus på god og sjov humor og det at have det godt sammen.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling.
  • Gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og bidrage til videreudviklingen af vores løsninger.
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel.
  • Arbejdstid på 37 timer/ugen.
  • Løn efter nærmere aftale.