Erfarne Bygherrerådgivere - Allerød, Danmark - NIRAS A/S

    NIRAS A/S
    NIRAS A/S Allerød, Danmark

    for 3 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse
    • Forretningsområde: Byggeri
    • Land: Danmark
    • Kontor: Allerød
    • Ansættelsesvarighed: Permanent: Fuldtid
    • Ansøgningsfrist: Behandles løbende

    NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.700 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

    Er du drevet af en passion for at skabe bæredygtige og nyskabende projekter? Vil du gerne samarbejde med spændende offentlige og private kunder inden for branchen? Så er denne mulighed lige noget for dig Vi søger erfarne bygherrerådgivere, som kan indgå i vores team og bidrage i videreudviklingen af vores rådgivning.
    Vi er med fra projektidé til ibrugtagningen i renoverings- og nybyg projekter, for derigennem at skabe værdi hos vores kunder og for samfundet. Vores projektportefølje spænder bredt og omhandler bl.a. hospitalsbyggeri, hoteller, skoler og institutioner, byudvikling, universitetsbyggerier, domiciler, almennyttigt byggeri og boligbyggerier i forbindelse med investering og finansiering.

    Din nye hverdag vil byde på:
    Som bygherrerådgiver vil du få ansvaret for at sikre professionel og kvalificeret rådgivning af vores kunder og typisk varetage opgaver som:

    • Analyser og programmering
    • Projektplanlægning
    • Udbud inden for forskellige udbudsformer
    • Kommunikation med interessenter og koordinering med myndigheder
    • Bæredygtighed – i miljømæssig, økonomisk og social kontekst
    • Styring af økonomi, risiko og tid
    • Sparring om tekniske og kontraktuelle forhold

    Du kan glæde dig til at arbejde i et tværfagligt team inden for rådgivningsområdet med mange erfarne og højt kvalificerede kollegaer. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Allerød, og får adgang til et stort internt fagligt netværk med specialister inden for eksempelvis digitalisering og databehandling, installationer, energi, indeklima, akustik, brand, miljø, klimasikring, miljø, geoteknik m.m.

    I jobbet som bygherrerådgiver vil du selvstændigt og i teams arbejde med rådgivning i store og små projekter. Vores dagligdag og fokus tager afsæt i kundernes projekter, som vi i et netværk af interne og eksterne parter har som vores første prioritet at få til at lykkes succesfuldt. Du vil som en væsentlig del af jobbet derfor kommunikere med mange interessenter og kolleger, og løbende skulle formidle mundtligt og skriftligt over for kunder med forskellige baggrunde og organisatoriske placeringer.

    Vi søger dig, der:
    Har minimum 10 – 15 års erfaring inden for bygge- og anlægsområdet, og du har tidligere arbejdet som bygherrerådgiver eller som projekt- og projekteringsleder på større og komplekse projekter. Du er initiativrig og engageret og har erfaring med at arbejde sammen med andre fagligheder og brancher. Du er åben og tillidsvækkende og formår gennem analytisk og struktureret tilgang at finde "vejen" og formidle løsningsmulighederne i komplekse sammenhænge. Din uddannelsesmæssig baggrund er som arkitekt eller ingeniør, som kan være suppleret med uddannelse inden for ledelse eller det merkantile felt.

    Hvorfor vælge NIRAS?
    Du bliver en del forretningsenheden Rådgivning Øst med 120 medarbejdere, hvor vi har et af branchens største og mest kompetente miljøer inden for bygherrerådgivning, og hvor faglighed og evner for samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter; vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kolleger, der er klar til at sparre med.

    Vi prioriterer fleksibilitet i dit arbejdsliv. Vi værdsætter enkeltpersoners mulighed for at strukturere arbejdslivet efter individuelle behov og præferencer. I NIRAS tror vi på at skabe et arbejdsmiljø, der inspirerer vores medarbejdere til at opnå deres fulde potentiale.

    Here We Grow
    Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor du vokser både personligt og professionelt? En arbejdsplads hvor dine kompetencer får lov til at udvikle sig i et stærkt fagligt fællesskab, og hvor dine personlige præferencer og fremtidsdrømme altid tages alvorligt? I NIRAS arbejder vi for at vokse velforberedte ind i en mere bæredygtig fremtid. Derfor gør vi os umage med, at vores medarbejdere gror med os. Det gør vi gennem samarbejde, videndeling og kreative løsninger – skal du vokse med?

    Lad os tale om mulighederne...
    Vi ønsker at give dig muligheden for at nyde sommeren fuldt ud, samtidig med at du bevarer din karriere i tankerne. Vi har åbnet for ansøgninger, og vi opfordrer dig til at indsende din ansøgning i løbet af sommermånederne. Sørg venligst for at indsende din ansøgning inden udgangen af august og tag det næste spændende skridt i din karriere. Vi ser frem til at tale om dine muligheder hos os efter sommeren.