Klinisk Sygeplejespecialist til Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup - Hellerup, Danmark - Region Hovedstadens Psykiatri

    Region Hovedstadens Psykiatri
    Region Hovedstadens Psykiatri Hellerup, Danmark

    for 2 uger siden

    Region Hovedstadens Psykiatri background
    Sygeplejerske
    Beskrivelse

    Har du høje ambitioner og gode pædagogiske evner?

    Du bliver en del af et ambulatorie, der består af fire engagerede tværfaglige og subspecialiserede teams, der alle arbejder efter F-ACT (Fleksible Assertiv Community Treatment) modellen.

    Du placeres i team for psykoselidelser, men dit udviklings- og implementeringsfokus er på hele ambulatoriet, så sans for struktur er en nødvendighed.

    Arbejdet som klinisk sygeplejespecialist

    Du har tæt samarbejde med oversygeplejersken, som understøtter dine implementerings- og faciliteringsopgaver.

    En central udviklings- og implementeringsopgave, vi står overfor, er, at vi skal tilbyde integreret behandling til dobbeltdiagnose patienter. Derfor er det en fordel, hvis du kender noget til området, men vi tilbyder også kompetenceudvikling.

    Du kan kende ambulatoriet på vores faglige engagement, vores mange forskellige psykiatriske kompetencer, vores venlige tone samt vores utrættelige indsats for at skabe de bedste patientforløb. Derfor søger vi dig, der er frisk på at gribe opgaver som fx at:

  • Vejlede kollegaer
  • Facilitere mindre workshops lignende arrangementer, som vi selv planlægger og afholder i ambulatoriet
  • Holde små oplæg, som vi løbende identificerer, at der er behov for.
  • Du skal være med til at sætte ny forskningsviden på dagsorden, have fokus på kliniske standarder og være optaget af evidensbaseret sygepleje.

    Vi tænker, at du får, hvad der svarer til en dag ugentligt til udviklingsopgaver, men timerne planlægges ud fra hvad der er brug for. Vi forventer en vis fleksibilitet fra dig, men viser selvfølgelig også fleksibilitet den anden vej.

    Du får en varieret hverdag i F-ACT

    Ved siden af dine særlige opgaver som klinisk sygeplejespecialist, vil du blive primærbehandler for et antal patienter.

    Som primærbehandler vil dit arbejde bestå i at afholde ambulante samtaler, videomøder og hjemmebesøg. Du arbejder med kriseplaner, kognitive skemaer, motiverende samtaler, observationer og medicinadministration. Du skal desuden forestå forskellige psykoedukative opgaver i forhold til patienter og pårørende.

    Du indgår i et samarbejde omkring udarbejdelse af behandlingsplaner, og du kommer til at indgå i tværfaglige drøftelser og board-møder, behandlingskonferencer og netværksmøder.

    Arbejdet i et FACT-ambulatorium omhandler primært behandling af patienter i eget hjem, hvorfor stillingen har en væsentlig udkørende funktion. Derfor er det et must , at du har kørekort.

    Om dig

    Vi tænker ikke, at du ved alt på forhånd, men at du er god til at søge ny viden og ser nye perspektiver som en kærkommen mulighed for udvikling. Vi søger derudover en kollega, der:

  • har lyst og overskud til at udvikle sig fagligt og personlig
  • kan arbejde selvstændigt, men evner at søge sparring
  • har gode samarbejdsevner og vægter effektive og fleksible løsninger højt
  • For at blive taget i betragtning til stillingen, skal du have

  • dansk autorisation som sygeplejerskeen
  • master i klinisk sygepleje eller er uddannet
  • erfaring inden for det psykiatriske speciale
  • Vi tilbyder dig en grundig introduktion og gode muligheder for faglig udvikling

    Vi afsætter god tid til din introduktion i opstartsperioden i forhold til at blive fortrolig med F-ACT modellen og ambulatoriet.

    Dit oplærings- og introprogram udarbejdes i forhold til dine behov, og der vil være supervision hver 14. dag samt møder i netværket af kliniske sygeplejespecialister på tværs af Psykiatrisk Center Ballerup.

    Derudover tilbyder vi med denne stilling:

  • Stor indflydelse på dine specialist-arbejdsopgaver
  • At du bliver primærbehandler for egne patienter
  • En arbejdsplads hvor dine kolleger har fokus på patienternes behandling
  • Ansættelsesvilkår

    Stillingen er på 37 timer ugentligt, gerne med ansættelsesstart 1. juni 2024 eller efter aftale.

    Arbejdstiden i ambulatoriet er mandag til torsdag kl og fredag kl

    Du bliver dertil tilknyttet et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialiser med kandidatgrad eller mastergrad.

    Har vi vakt din interesse?

    Har ovenstående givet anledning til uddybning eller specifikke spørgsmål, så hører vi gerne fra dig – giv os et ring eller send en mail til:

  • Oversygeplejerske Boline Baadsgaard - tlf.: / mail:
  • Teamkoordinator Marie Rugholm Bom – tlf.: / mail:
  • Er du klar til at søge stillingen, så følg linket her på siden, hvor CV, ansøgning og andre relevante dokumenter uploades.