SPORTMASTER søger Finance Assistant med interesse for debitorer - Ballerup, Danmark - Sportmaster Danmark ApS

    Sportmaster Danmark ApS
    Sportmaster Danmark ApS Ballerup, Danmark

    for 2 uger siden

    Default job background
    Fuldtid
    Beskrivelse

    Vores Finance team har brug for dig, der har erfaring med debitorer og har styr på detaljerne. Vil du være en del af et ungt team med plads til et grin? Så har vi en ledig plads i Ballerup.

    Jobbet som Finance Assistant

    Teamet i Finance har en flad struktur med mulighed for stor indflydelse, og du bliver involveret i alle led i debitorstyringen med tæt samarbejde til kreditor og controlling. Af opgaver kan nævnes:

  • Afstemning og opfølgning på debitorer, herunder rykkerskrivelser
  • Bogføring og afstemninger
  • Besvarelse af henvendelser på mail og telefon
  • Deltage i måneds- og årsafslutning
  • Finansbogholderi

    Debitor håndterer vores B2B forretning, som i dette forår er på en spændende rejse med nyt brand og koncept, og et moderne ordrestyringssystem.

    Om dig

    Du har erfaring fra en lignende stilling, er rutineret i Excel, og har erfaring med økonomisystemer (vi benytter Sage300 og et internt udviklet system Dream). Vi arbejder primært på dansk, men du skal kunne begå dig på engelsk, da vi er en del af en stor international koncern.

    Som person er du struktureret, har fokus på detaljer og sætter en ære i at levere kvalitet til rette tid. Du er proaktiv, og bidrager til et godt samarbejde med dit engagement og gode humør.

    SPORTMASTER – helt kort

    I mere end 40 år har SPORTMASTER været leverandør til sportsglade danskere og landets mange sportsklubber. Vi tilbyder vores kunder butikker i hele landet, et online univers med shop og kundeklub - og det bedste brand-udvalg. Fra maj 2022 er vi blevet en del af den internationale virksomhed Frasers Group, der driver butikker globalt.

    Hvordan kommer du videre?

    Vil du være en del af holdet i Ballerup, og lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning, der indeholder din motivation for stillingen samt CV via nedenstående link.

    Du er meget velkommen til at kontakte Finance Manager Linda Bloksted på mobil , hvis du har brug for yderligere information.

    Bemærk, vi indkalder løbende til samtaler, og bruger PI personprofil som en del af ansøgningsprocessen.