Job
>
Valby

    Kontorchef til Erhvervsministeriets Koncern HR - Valby, Danmark - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Valby, Danmark

    for 1 uge siden

    Default job background
    TEMPORARY
    Beskrivelse
    Vil du sætte dagsordenen for Erhvervsministeriets Koncern HR? Og har du erfaring med strategisk ledelse og personaleledelse? Så er jobbet som Koncern HR-chef nok noget for dig. Med jobbet følger ledelsesansvar for ca. 50 dedikerede kolleger i HR, som servicerer de ca medarbejdere i Erhvervsministeriets koncern.

    Om jobbet

    Som Koncern HR-chef er det din opgave at være dagsordenssættende for HR-området i hele Erhvervsministeriets koncern.

    Du skal sikre en stabil drift af alle HR-opgaver i Erhvervsministeriet, herunder personalejuridisk sagsbehandling, sparring med ministeriets ledere om personaleforhold, personaleadministration samt rekruttering af nye medarbejdere og ledere i departementet og styrelserne. Du har ansvar for at drive udviklingstiltag på HR-området samt indtænke brugen af ny teknologi, såsom fx AI, i opgaveløsningen. Og du skal eksekvere større tværgående initiativer som fx fælles koncernpolitikker og standardiseringer.

    Jobbet kræver en veludviklet situationsfornemmelse. Du kan agere i de forskellige virksomhedskulturer og skal være med til at sikre, at HR understøtter forretningen. Du skal bidrage aktivt til det gode samarbejde på tværs i koncernen, bl.a. via samarbejdet med lederne samt medarbejderrepræsentanterne i koncernens samarbejdsudvalg.

    Du vil både referere til administrationsdirektøren for koncerncenteret og en vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og du vil have personaleansvar for Koncern HR's 5 teamledere.

    Om dig

    Vi forventer, at du:

    • Har en relevant uddannelse og stor erfaring inden for HR-området

    • Evner at være i tæt dialog med styrelserne og områderne i koncernen om deres forventninger og ønsker til opgaveløsningen

    • Har en pragmatisk tilgang til HR og arbejder løsningsorienteret

    • Er en god kommunikator med personlig gennemslagskraft

    • Har gode lederevner med fokus på såvel strategisk ledelse, personaleledelse af ledere og driftsledelse af en stor administration

    Som leder evner du at sætte mål, stille krav og motivere dine medarbejdere. Du skaber effektive processer og tager ansvar i forhold til tværgående samarbejde, og du kan disponere din egen tid, så der bliver plads til ledelse i din hverdag.

    Det vil være et plus, hvis du har erfaring med ledelse i et politisk præget miljø og med at håndtere beslutningsprocesser i det offentlige.

    Om os

    HR i Erhvervsministeriet er samlet i Koncern HR, som har adresse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Valby. Koncern HR servicerer ministeriets syv styrelser og departementet. Vi har en tæt dialog med ministeriets ledere i alle HR-opgaver fra ansættelse til afskedigelse og betjener i alt ca medarbejdere.

    Koncern HR har ca. 50 medarbejdere og er organiseret i fem teams, som hver har en teamleder med ansvaret for faglig sparring, fordeling af opgaver og den daglige personaleledelse.

    Om ansættelsen

    Stillingen er en kontorchefstilling (løngruppe 1) og besættes på et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i 3 år. Årslønnen inkl. tillæg udgør mellem og kr. Hertil kommer pension og mulighed for resultatløn.

    Ansættelse sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

    Kontakt og ansøgning

    For yderligere oplysninger om stillingen kontakt administrationsdirektør i departementet Carsten Kjær Joensen på tlf eller vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller på tlf

    Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via styrelsens elektroniske ansøgningsmodul på og skal være os i hænde senest den 19. maj 2024. Samtaler forventes at finde sted i løbet af maj og juni.

    Tiltrædelse pr. 1. januar 2025.