Tårnby Kommune

Pædagog (BB-1F78D)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Storken er landet i Tømmerup Haveby, derfor søger vi to uddannede pædagoger til barselsvikariater til vores vuggestue snarest muligt og senest pr. 1.4.2021

Som barselsvikar vil du indgå i det daglige arbejde på stuerne, i afdelingen og i huset. Vi vægter faglighed, nærvær og fleksibilitet højt. Selvom du primært kommer til at være i vuggestuen, vil der være tidspunkter, hvor du også kommer til at arbejde med børnene i børnehaven.

Tømmerup Haveby er et børnehus med høj faglighed med plads til refleksion og udvikling. Da børn og børnegrupper er forskellige, tilpasser vi hele tiden vores dagligdag så udvikling, dannelse, trivsel og læring får så optimale forhold som muligt.

Vi arbejder med den styrkede læreplan, som vi netop har færdiggjort. Denne skal nu til at implementeres i dagligdagen og revurderes løbende. Dette arbejde kommer du til at være en del af, du skal deltage i afdelingsmøder hver 14. dag, personalemøder en gang om måneden, samt en kompetence dag om året, hvor faglige diskussioner, refleksioner og sparring er i højsæde. Du får mulighed for at arbejde med eksterne samarbejdspartnere omkring børnenes udvikling sammen med dine kollegaer i børnehuset.

I Tømmerup haveby er der rart at være, vi har et godt samarbejde med hinanden, bestyrelsen og de øvrige forældre. Det er derfor vigtigt, at du kan indgå positivt i forældresamarbejdet i alle dets aspekter.

Vi forventer, at du som uddannet pædagog er faglig engageret, er teoretisk velfunderet og besidder viden om børn i alderen 0-6 år.

Vi ser frem til at samarbejde med en kollega, der deltager aktivt i institutionens udvikling med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan.

Vi glæder os til at byde vores kommende kollegaer velkomne.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

calendar_today2 days ago

Similar jobs

location_onTårnby, Denmark

work Tårnby Kommune

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions