Kontraktansvarlig til Københavns Kommunes køretøjer og materiel (BB-1A2A2)
Found in: Neuvoo Bulk DK
Description:
Vi har i enheden Køretøjer og Materiel i Teknik- og Miljøforvaltningen brug for en erfaren kontraktansvarlig ("contract manager") gerne med teknisk viden og erfaring fra en politisk styret organisation.
Enheden udbyder, indkøber, registrerer og sælger 2.000 køretøjer og maskiner for hele Københavns Kommune med en samlet anlægsværdi på knapt 600 mio. kr. Enheden har som ejer af indkøbskategori køretøjer og materiel overtaget kommunens kontrakter på byggematerialer og værktøj (55 mio.kr.) og serviceydelser til maskinvedligeholdelse (50 mio.kr.).
Kommunen har ambitiøse mål om at blive CO2-neutral i 2025 og nedbringe partikeludledning og støj og samtidig sikre, at kontrakterne tager hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, økonomi og effektiv opgaveløsning.
Kontraktmanager
Vi har brug for en dygtig og engageret medarbejder, der har viden om og dokumenteret erfaring med kontraktstyring og "aftalecompliance" både internt i organisationen og eksternt overfor leverandørerne.
Du vil skulle foretage kontraktopfølgning sammen dine kollegaer i enheden og på tværs af hele organisationen. Stillingen er ret ny, så du skal være forberedt på, at du skal hjælpe os med at etablere gode og effektive processer for kontraktstyring. Du skal kunne sætte dig ind i komplekst stof, planlægge og styre dine opgaver med en fleksibel, positiv og løsningsorienteret tilgang.
Du:
Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og dokumenteret erfaring med kontraktstyring
Har måske erfaring fra en politisk styret organisation
Kan både arbejde selvstændigt og koordinere med andre projekter og opgaver
Er vant til at kommunikere åbent, klar og tydeligt på tværs af en kompleks organisation og håndtere mange interesser, både interne og eksterne
Sætter dig hurtigt ind i tingene og har overblik og blik for de vigtige detaljer
Er engageret og har humor
Vi tilbyder
Flextid med gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge
Selvstændig opgaveløsning i et stærkt fagligt miljø, der altid vil være på forkant af den faglige udvikling
Tæt sparring med kollegaer og chef i et uhøjtideligt og velfungerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der også kan lide at have det sjovt sammen i hverdagen
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er med start hurtigst muligt.
Arbejdssted
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Køretøjer og Materiel, Njalsgade 17, 2300 København S.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Peter Gundelach på 2042 3851.
Søg via nedenstående link senest lørdag den 20. marts 2021
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. og 26. marts 2021.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.
calendar_today1 day ago
Similar jobs
location_onDenmark
work Københavns Kommune