tic elkas A/S

Sælger (BB-4A1D1)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Ønsker du at være en del af Danmarks stærkeste og mest toneangivende og professionelle automationshus, hvor der er fokus på fortsat udvikling og vækst, og hvor der er en ambitiøs indstilling til kunderejsen?

Tic elkas har en målsætning om at vækste yderligere og styrke salget i Jylland og på Fyn med henblik på, over tid, at kunne eksekvere mulighederne for at gennemføre salg til Norden og Nordtyskland. For den rette vil der således være et attraktivt perspektiv og mulighed for at præge virksomheden og salgsorganisationen – med andre ord; viser du dit værd, så er mulighederne der.

Ansvar for tavlesalg
Du får primært ansvar for salg af tavler – og sekundært salg af den fulde tic elkas palette. Via tavlesalget åbner du døre for andre produkter og løsninger til kunden. Som en del af et mindre og meget personorienteret team, får du stor indflydelse på egen dagligdag.

Dine primære opgaver er:

  • Canvas/mødebooking
  • Tilbudsgivning med støtte fra projektledere og tilbudsafdelingen i Litauen
  • Opfølgning på møder og tilbud
  • Ajourføring af CRM
  • Afholde statusmøder med kunder
  • Indsalg af sourcingpartner-konceptet
  • Sikre at leverancen bliver overdraget til projektleder
  • For at få succes i jobbet forventes det, at du kontinuerligt kan håndtere ca. 30-50 kundeemner, hvilket konkret betyder, at du er fire dage på landevejen og én dag på kontoret. Indenfor det første år har du ”landet” 3-4 nye tavlekunder.

    Solid baggrund inden for automation og tavlebygning
    Du har en teknisk uddannelsesbaggrund som fx el-installatør, maskinmester eller el-ingeniør, og det er afgørende, at du har erfaring fra automation og tavlebygning samt indsigt i og forståelse for maskinbyggeres forretningsmodel. Du har måske senest været hos en af de større grossister i Danmark og savner at være i en funktion, hvor der stilles større krav til det tekniske fundament.

    Mødebooking og canvas hører til blandt dine største styrker, ligesom du ser dig selv som stærk i løsningsorienteret salg. Din tekniske baggrund gør, at du kan tale i TCO-termer med kunden, og derfor er du heller ikke nervøs for at sælge ind på CXO-niveau. Andre vil sige, du kan regne den ud og er en person, der ikke tager et nej for et nej. Med et stærkt købmandskab drives du af at skabe resultater og nå dine KPI’er. I dit salgsarbejde trives du med et tæt samarbejde med Back Office-funktioner og er vant til at udarbejde tilbud med input fra støttefunktioner.

    Dine kolleger oplever dig som ordentlig og loyal, og som en troværdighed person, der har fokus på kunden og teamet. Din empatiske tilgang til andre gør, at du forstår at læse en situation og adapte til den. Du er socialt anlagt og drives af at være en del af et team, men er også en person, der fylder en del og gerne tager teten. Din høje energi sætter dig i stand til at have mange bolde i luften og bevare overblikket samtidig – du dykker kun ned i detaljen, når det er absolut nødvendigt. Din absolutte force er, at du er løsningsorienteret og kan tænke ud over rammen.

    Attraktiv karrieremulighed
    Ønsker du at fortsætte din salgskarriere i en virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje, og hvor man er klar til at investere hurtigt, hvis ideen er god, så er dette bestemt en attraktiv mulighed for dig. Du får i den grad mulighed for at vise din handlekraft i en dynamisk og fleksibel kultur, hvor det at turde at tage en chance, bliver anerkendt.

    Der er en stor portefølje af produkter og løsninger i virksomheden, hvilket over tid kan give vide salgsrammer og muligheder. Generelt vil der være flere forskellige udfaldsrum i relation til din fremadrettede karriere, og disse vil materialisere sig i takt med din succes i jobbet.

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    location_onEgtved, Denmark

    work tic elkas A/S

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions