Hi3G Denmark ApS

DPO og compliancespecialist søges til 3 (BB-7821D)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Har du lyst til at arbejde med persondata og compliance i en innovativ og fremadstormende virksomhed, hvor vi dagligt udfordrer os selv og hinanden, og vil du være med til at gøre en forskel? Så læs mere her!

Hos teleselskabet 3 arbejder vi aktivt med GDPR og databeskyttelse og -sikkerhed og har allerede et veletableret og systemunderstøttet GDPR- og compliance-set-up med dokumenterede aktiviteter og ansvarlige GDPR-ambassadører i forretningen. Nu søger vi en DPO og compliancespecialist til at videreudvikle og styrke området.

Du skal have lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem jura og forretning og være en løsningsorienteret rådgiver og sparringspartner til 3’s forretning. Du skal forstå balancen mellem god databeskyttelse og understøttelse af forretningen og forstå vigtigheden i en pragmatisk tilgangsvinkel til løsninger og muligheder.

Du vil få en nøglerolle og være en central spiller i forhold til databeskyttelse og compliance hos 3, idet du får ansvaret for at drive, koordinere, rapportere og videreudvikle området i samarbejde med relevante funktioner i resten af virksomheden.

Du vil bl.a. få ansvar for at:

  • Videreudvikle og vedligeholde 3’s GDPR- og compliance-set-up, herunder politikker, processer og vejledninger, bl.a. sammen med 3’s InfoSec Officer.
  • Bistå forretningen med rådgivning, risikovurderinger og konsekvensanalyser i forbindelse med GDPR og med håndtering af GDPR-hændelser og indsigtsanmodninger.
  • Støtte og vejlede GDPR-ambassadørerne i deres daglige arbejde.
  • Sikre awareness i 3 om GDPR og compliance.
  • Overvåge 3’s GDPR-compliance.
  • Udarbejde diverse rapporteringer til direktion og ejere om compliance.
  • Være kontaktperson i forhold til relevante myndigheder og være 3’s GDPR-repræsentant i branche- og koncernfora.
  • Du bliver en del af 3’s juridiske afdeling, som består af syv medarbejdere, der arbejder med og rådgiver om stort set alle juridiske og regulatoriske forhold, så der vil være rig mulighed for sparring. Sammenhold, humor, fleksibilitet og diversitet er nøgleord for os. Vi arbejder i dagligdagen tæt sammen med forretningen og vores svenske søsterselskab, så du skal have lyst til at arbejde med andre faggrupper og til at have en varieret hverdag, da 3’s forretning aldrig står stille.

    Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige kollegaer i teamet og i resten af forretningen samt med andre samarbejdspartnere.

    Er du den rigtige profil?

    Vi forestiller os, at du er advokat, cand.jur., cand.merc.jur. eller har anden relevant baggrund, med minimum tre års erfaring og gerne med stort kendskab til GDPR og persondataområdet – og gerne også compliancearbejde generelt. Det er en fordel, hvis du har kendskab til telebranchen, men det er ikke et krav.

    I din tilgang til opgaverne og forretningen er du selvstændig, åben og proaktiv, og du ønsker at være kendt for dit store engagement og professionalisme samt din forretningsforståelse og pragmatisme. Du får energi af en hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor der er bud efter dine kompetencer, men du formår at strukturere og prioritere opgaverne. Du kan håndtere at få et stort ansvar og kan lide at komme helt tæt på der, hvor beslutningerne træffes og føres ud i livet.

    Derudover forventer vi, at:

  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du behersker engelsk på et højt niveau både i skrift og tale.
  • Du har drive og mod på nye udfordringer, samtidig med at du er naturlig nysgerrig
  • Du bliver en del af noget helt særligt

    Hos 3 får du billet til et fællesskab af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Din personlighed kan bane vejen for en stærk karriere her hos os, hvor der er plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, lækre medarbejderfordele og en uformel tone. Janteloven bruger vi ikke. Til gengæld har vi det sjovt, og vi er ikke blege for at fejre vores succeser og belønne gode resultater.

    Ansøgning og kontakt

    Har du lyst til at blive en del af 3 så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    location_onKøbenhavn, Denmark

    work Hi3G Denmark ApS

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions