COWI

Projektleder/specialist i afløbsteknik (BB-CBF8E)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Vores portefølje bugner med spændende projekter! Brænder du for at arbejde med udfordrende afløbs- og klimatilpasningsprojekter eller skybrudstunneller? Er du erfaren projektleder eller specialist? Vil du have en plads i vores fantastiske team med knivskarpe afløbsingeniører? Så glæder vi os til at høre fra dig.

VI HAR KONTORER I HELE LANDET – DU HAR FRIT VALG

Afdelingen Vand og Natur har kontorer i Aalborg, Holstebro, Århus, Vejle, Odense, Ringsted og Lyngby – uanset hvilket af disse kontorer du vælger, så får du 150 dygtige, venlige og imødekommende eksperter som kollegaer. Vores afdeling har et stærkt og dynamisk fagligt miljø, og vi er helt i front hvad angår bæredygtige projekter indenfor vand og miljø. Dette har givet os en solid markedsposition inden for afløbsbranchen som er i rivende udvikling, skal du med rejsen?

KAN DU FORVANDLE UDFORDRINGER TIL BÆREDYGTIGE LØSNINGER?

I denne stilling vil du, i tæt samarbejde med kollegaer fra hele landet, bidrage med løsningen af fremtidens afløbs- og klimatilpasningsprojekter. Du kan glæde dig til spændende og alsidige projekter inden for afløbsområdet, hvor bl.a. håndtering af regnvand og klimatilpasning er centrale udfordringer.

Du kan se frem til en varierende arbejdsdag, hvor du bidrager til løsninger inden for:

  • Fremtidssikring af afløbssystemer og separeringsprojekter
  • Håndtering af regn- og skybrudsvand på terræn
  • Renovering og design af bygværker, bassiner og pumpestationer, skybrudstunneller, havledninger mv.
  • Udføre projekter i et stærkt fagligt miljø sammen med eksperter fra vores landsdækkende afdeling
  • Tværfaglige projekter med andre afdelinger eks. landskab, vej- og baneområdet, byggeri og havnebyggeri.
  • SKAL DIN FAGLIGHED SÆTTE AFTRYK PÅ LANDSDÆKKENDE PROJEKTER?

    Vi forestiller os, at du brænder for at arbejde inden for afløbsområdet, er teknisk og fagligt velfunderet og uddannet som afløbsingeniør. Afhængig af din erfaring, vil du typisk arbejde med projektering, 3D modellering, udbud og tilsyn, så det vil være en fordel, hvis du netop har flair for disse områder.

    Derudover har tænker vi, at du afspejler følgende:

  • Er civilingeniør eller diplomingeniør inden for vand og miljø, eller tilsvarende
  • Har solid erfaring med projektering/projektledelse af afløbsprojekter
  • Viden om, eller færdigheder i, CAD-projekteringsværktøjer, gerne 3D
  • Er teknisk velfunderet og god hydraulisk forståelse
  • Du har en bred markedsforståelse, og er kompetent i kontakten med kunder samt entreprenører.
  • SOM ARBEJDSPLADS

    Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredsforsikring og fleksible personalegoder. Vi har et godt socialt sammenhold, hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. Har du interesse i at deltage i forskellige sociale og spændende aktiviteter med dine kollegaer efter arbejde, er der rig mulighed for det.

    HAR DU SPØRGSMÅL?

    Kontakt sektionsleder i Vand og Natur, Mette Helms på tlf. +45 4176 3190.

    SÅDAN ANSØGER DU

    Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

    LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

    COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

    calendar_today1 day ago

    Similar jobs

    location_onAarhus, Denmark

    work COWI

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions