ALK-Abelló A/S

ALK søger en Operatør i API Produktion, som har lyst til at gøre en forskel for mennesker med allergi (BB-BF691)

Found in: Neuvoo DK

Description:

ALK er verdensledende indenfor allergivaccination, og vi er på en utrolig spændende rejse, hvor vi konstant udfordrer og flytter grænserne inden for allergibehandling. Har du lyst til at være med på rejsen, så er det nu, du skal søge stillingen som operatør i API Produktion i Hørsholm!

Stillingen

Som operatør hos os kommer du til at indgå i en større afdeling bestående af kemikere, supportere og operatører, hvis funktion er oprensning af proteiner fra ekstrakter af naturlige råvarer fra husstøvmider og pollen til produktion af allergivacciner i tabletform til allergipatienter. Jobbet som operatør i API Produktion er et afvekslende job, da vi håndterer mange forskellige enhedsoperationer såsom ekstraktion, filtrering, ultra-/diafiltrering mm. Vi sikrer selvfølgelig den nødvendige oplæring, og du vil i høj grad være med til at sikre et godt samarbejde på tværs i ALK! 

Det er essentielt, at vi sikrer et højt GMP-kvalitetsprodukt og derfor er det vigtigt, at du har det rigtige GMP-mindset. Vi optimerer løbende vores arbejdsgange, så du kan i høj grad være med til at præge hverdagen, da vi lytter til dine ideer. Til daglig vil du inddrages i LEAN og optimeringer. Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og derfor supporterer vi også indkøring af nye processer og udstyr ved siden af den daglige produktion.

Arbejdsopgaver

• Produktion af API på procesanlæg
• Klargøring og gennemgang af batchjournaler
• Deltage i løsning af GMP og compliance opgaver i afdelingen
• Deltage i kvalificeringer af udstyr i afdelingen
• Deltage i projekter, hvor fokus vil være indkøring af nye processer og udstyr
• Være med til at optimere arbejdsgange i afdelingen ved hjælp af LEAN
• Styrke samarbejdet på tværs i ALK med bl.a. QA, QC og projektorganisation
• Rengøring af produktionsudstyr

Vi forestiller os bl.a., at du

• Sandsynligvis er uddannet procesoperatør, procesteknolog el. lign. med erfaring inden for farmaceutisk produktion, eller du kan have en teknisk/håndværker baggrund.
• Har god forståelse for kvalitet og dokumentationskrav – måske har du har du allerede erfaring med dokumentation af GMP eller lignende håndtering af kvalitets dokumentering.
• Kan anvende PC på brugerniveau, gerne med kendskab til SAP og LIMS
• Har god procesteknisk flair og viden
• Har kendskab til engelsk og behersker dansk i skrift og tale

Teamet

Vi er et godt og velfungerende team på pt. 20 personer og du vil arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer, som alle brænder for at sikre, at produktionen kommer sikkert i mål. Vi arbejder altid i par og omgangstonen er uhøjtidelig.

Vi tilbyder

Hos ALK har vi et behageligt arbejdsmiljø med gode og udfordrende arbejdsopgaver og et godt teamsamarbejde med plads til alle. Vi kan tilbyde en særdeles god kantineordning, en frugtordning, personaleforening med mange muligheder, en favorabel sundhedsordning, god pensionsordning samt en løn der matcher dine kvalifikationer. Derudover ligger vi i Hørsholm, i den naturskønne DTU Science park. 

Vi tilbyder dagsholdsarbejde på 37 timer fra mandag til og med søndag hvorfor du skal være villig til at arbejde fleksibelt i tidsrummet 06:00-18:00 i henhold til en skifteholdsplan.

Vi fokuserer på videreuddannelse og støtter op om, at man både kompetence- og vidensudvikler sig løbende.

Kontakt

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Associate Manager Lars Aagaard Nielsen +45 22 49 50 23.

Sådan søger du

Klik på SEND ANSØGNING. Udfyld som minimum alle felter med rød stjerne. Men husk også at vedhæfte MOTIVERET ANSØGNING og CV. Ansøgningsfristen er fredag den 12. marts 2021.

Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

calendar_today5 days ago

Similar jobs

location_onHørsholm, Denmark

work ALK-Abelló A/S

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions