Region Midtjylland

Kommunikationskonsulent med gennemslagskraft til faglig formidling (BB-E8F5C)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Vil du være med til at give viden til et bedre Sundhedsvæsen?


Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent, der kan formidle resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser, så de kan bruges af sundhedsprofessionelle, ledelser og borgere til at forbedre kvaliteten i Sundhedsvæsenet.

I RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) understøtter vi kvalitetsudvikling på et seriøst og faktabaseret grundlag. Du får ansvar for at føre vores kommunikationsstrategi ud i livet og skal bidrage til, at læringspotentialet fra databaserne udnyttes i højere grad end i dag.
Strategien er bygget op om udviklingsprojekter og –opgaver, der skal styrke og professionalisere vores kommunikation. Derfor er det afgørende, at du kan skabe overblik og styre flere komplekse processer på samme tid.

Du støtter ledelse, kolleger og sundhedsprofessionelle i at fortælle om kvaliteten i sundhedsvæsenet og har styr på medier og kanaler, så vores kommunikation er tidssvarende og professionel.
 

Central holdspiller med stor værktøjskasse

Med reference til vicedirektøren kommer du til at spille en central rolle i mange forskellige aktiviteter i og omkring RKKP. Du arbejder tæt og nysgerrigt sammen med ledere og kolleger og deler gerne din erfaring og værktøjskasse, når snakken falder på fx. CMS, grafik, skabeloner og visuel identitet.

Du har en relevant uddannelse inden for kommunikation og formidling og har tidligere givet kommunikationsstrategier liv. Du er vant til at tænke presse og sociale medier med ind i din opgaveløsning – måske har du tidligere arbejdet inden for sundhedsvæsenet eller i en politisk ledet organisation. 

Du bliver en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads med en flad struktur, uformel atmosfære og et fagligt stærkt fundament. Vi har fokus på vigtigheden af det sociale sammenhold og praktiserer fleksibilitet i forhold til den enkeltes arbejdstilrettelæggelse. Vi deler viden for at blive klogere og bedre, og i forbindelse med din introduktion får du en kollega som faglig mentor og et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.

calendar_today4 days ago

Similar jobs

location_onAarhus, Denmark

work Region Midtjylland

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions