Skanderborg Kommune

Chef for Udvikling, Kultur og Erhverv (BB-7C6CC)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Skanderborg Kommune er i en markant positiv udvikling. Byrådet har vedtaget en ambitiøs udviklingspolitik med fokus på bæredygtighed, erhvervsfremme, demokrati og borgerinddragelse i en kommune, hvor alle er med.

Rammebetingelserne for kommunens udvikling, kultur og erhverv er fremragende . Uanset om man siger natur, geografisk placering, demografi, pendlermuligheder, bosætning, bredde- og eliteidræt eller kulturoplevelser er mulighederne for Skanderborg Kommunes fortsatte vækst i den grad til stede. Vi er stolte af SMUKfest, Kulturskolen, Ry Outdoor, det banebrydende nye museum Perron1 og gode uddannelsesmuligheder. Vi er ambitiøse og vil mere på kultur- og fritidsområdet. I Skanderborg er kultur både kultur og fritid.

Den kraftige befolkningsvækst stiller store krav til både udvikling af nye løsninger og et øget fokus på – strategisk og klogt - at kunne håndtere, styre og gribe udviklingen. Det kræver, at alle gode kræfter samles; i Byrådet, i den kommunale organisation og med de virksomheder, foreninger og mennesker, der virker og lever i hele kommunen. I Skanderborg Kommune er borgerne, foreningerne og lokalsamfundene markante, kulturelle resurser og samskabelse er den foretrukne metode.

I Skanderborg Kommunes politiske vision er mennesket i centrum . ”Mennesker møder mennesker” betyder i Skanderborg, at der er opmærksomhed på det enkelte menneske. Det fortæller også om en stærk indgroet kultur, der bygger på, at man kan mere og kommer længere gennem fællesskaber og samarbejde. ”Mennesker møder mennesker” udtrykker simpelthen en måde at drive kommune på og en holdning til samarbejdet mellem kommune og borgere, politikere og ansatte.

Derfor tilbyder Skanderborg Kommune nu en ny stilling med en helt unik opgaveportefølje, hvor borgere, foreninger, virksomheder og den kommunale organisation løfter i flok – til gavn for alle.

Med reference til kommunaldirektøren skal du lede et nyt fagsekretariat med ansvar for adskillige, politisk højt prioriterede strategiske områder: 

  • Udmøntningen af en ambitiøs kulturpolitik
  • Gentænkning af udviklingspolitikken sammen med det nye byråd efter valget 
  • Erhvervsfremme, turisme og landdistriktsudvikling
  • Kultur, fritid og frivillighed
  • Strategisk udvikling og indtænkning af køb og salg af jord og fast ejendom
  • Stillingen
    Alt er nyt og skal etableres inden for rammerne af det nye fagsekretariat. Der vil være gode muligheder for - og forventninger til - at der kan skabes nye synergier og vækst gennem den nye opgavesammensætning i Udvikling, Kultur og Erhverv. Stillingen repræsenterer således en meget attraktiv og udviklende lederopgave med unikke muligheder for i samarbejde med mange dygtige ledere og medarbejdere at påvirke og sætte sit præg på etableringen af det nye fagsekretariat og udmøntningen af Skanderborg Kommunes Udviklingspolitik. 

    Kan du

  • etablere og lede et nyt fagsekretariat, som er anker i flere af de strategiske projekter, Byrådet sætter i søen,
  • balancere konstruktivt, nysgerrigt og ambitiøst i stillingens mange opgave- og ledelsesrum,
  • praktisere ”Ledelse med retning og styring med mening”, bygge bro og skabe følgeskab på tværs af borgere, virksomheder og kommunen, 
  • dokumentere, at du kan agere kompetent og skabe målbare resultater – gerne nu og da med et uortodokst og lidt ”skævt” perspektiv - i chefrollens mange dilemmaer og paradokser i en tilsvarende givende, krævende og kompleks kontekst? 
  • Så kan dette være din næste spændende chefudfordring i en meget attraktiv organisation og kommune. 

    Du er velkommen til at kontakte Mercuri Urval; Jan Kjeldsmark på telefon 4073 4950/mail: jan.kjeldsmark@mercuriurval.com eller Thomas Gajhede på telefon 2084 1030/mail: thomas.gajhede@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Skanderborg Kommune vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom.

    Du er også velkommen til fortroligt at kontakte kommunaldirektør Lars Clement fra Skanderborg Kommune på telefon 2148 0041.

    Læs meget mere om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk og om stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat .

    Ansøgningsfristen udløber den 14. marts 2021, kl. 23.59 .

    calendar_today23 hours ago

    Similar jobs

    location_onSkanderborg, Denmark

    work Skanderborg Kommune

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions