REGION NORDJYLLAND

Introduktionslæge til voksenpsykiatrien i Aalborg (BB-ECCA0)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:
Introduktionsstilling ved Aalborg Universitetshospital – Klinik Psykiatri Syd er ledig til besættelse 1. maj 2021 eller efter aftale.

Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien er i en spændende udvikling, hvor der er fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling, forskning og især uddannelse er centrale elementer.

Klinik Psykiatri Syd består af en stor almenpsykiatrisk klinik med dels lukkede intensive og åbne sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, og en lang række ambulatorier. Både den ambulante funktion og sengeafsnittene er specialiserede. Herudover er der en afdeling for retspsykiatri og en afdeling for børne-unge psykiatri.

For at sikre specialiseringen og sammenhængende patientforløb, er almenpsykiatrien organiseret i fire afdelinger omkring mere specifikke målgrupper: Afdeling for akut psykiatri, Afdeling for affektive lidelser, Afdeling for psykose, og Afdeling for angst og personlighedspsykiatri.

Vi har i almenpsykiatrien en lang række uddannelsessøgende læger tilknyttet så som kliniske basisstillinger (KBU), introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri, sideuddannelse i neurologi, samfundsmedicin og almen praksis. Endelig har vi en vigtig opgave indenfor prægraduat undervisning.

Introduktionslægen vil under ansættelsen som udgangspunkt blive tilknyttet to af vores sengeafsnit, cirka med et halvt år hvert sted, og tilknytningen vil være under hensyntagen til ansøgerens kompetencer og interesser og hensyn til den uddannelsesmæssige målopfyldelse.

Introduktionslægen forventes at deltage i afdelingens undervisningsprogram, I-kurser og grunduddannelse i psykoterapi, samt afdelingens extensive uddannelse i psykopatologi og psykofarmakologi. Endelig vil det være muligt at deltage i forskellige forskningsprojekter ved Klinik Psykiatri Syds forskningsenhed.

Stillingen er vagtbærende.

Der lægges vægt på gode faglige kvalifikationer samt gode samarbejdsevner.
Endvidere gerne forskningsmæssig interesse og erfaring.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Inger Brødsgaard, tlf. 9764 4792 eller mail:

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden .

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse : 1. maj 2021 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist : Søndag d. 14. marts 2021.

Samtaler forventes afholdt tors dag den 18. marts 2021 .

Stillingen er organiseret ved Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd
(Klassificeringsnummer 8026-08-50-I-6).

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Der indhentes straffeattest på alle nyansatte medarbejdere.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .

calendar_today2 days ago

Similar jobs

info

location_onNykøbing Sjælland, Denmark

work REGION NORDJYLLAND

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions