Pharmadanmark

Produktionschef til Sygehusapotek Fyn, OUH (BB-D37A5)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:

Vil du være med til føre et af landets største sygehusapoteker ind i fremtiden?

Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi behandling, forskning, uddannelse og lægemiddelproduktion og –distribution på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.

Vi søger en produktionschef til Sygehusapotek Fyn, som er en velfungerende organisation i hastig udvikling. Apoteket har ca. 280 dedikerede medarbejdere og omsætter årligt for 1,2 mia. kr. Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Om opgaven

OUH går efter at skabe sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og bliver også en væsentlig opgave for dig som produktionschef.

Som produktionschef har du ansvaret for 125 medarbejdere og syv funktionsledere. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler og produktion til kliniske forsøg. Produktionen varetager desuden produktion af klar-til-brug lægemidler til enkeltpatienter, herunder dosisdispensering til enkeltpatienter i de kliniske afdelinger og antibiotikablandinger til hjemmebehandling i Region Syddanmark.

Om dig

Den ideelle ansøger er en engageret person med flere års ledelseserfaring og en uddannelse som farmaceut, ingeniør eller lignende kandidatuddannelse. Du tager ansvar og har evnen til at motivere medarbejdere og ledere til at yde en solid faglig indsats samtidig med at der er fokus på det gode samarbejde i et godt arbejdsmiljø. Du kan desuden skabe overblik i en travl hverdag med både udviklingsprojekter og drift.

Det er herudover væsentligt, at du formår at lede gennem andre og med til det hører gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt. Sidst men ikke mindst er indsigt i og erfaring med produktions- og økonomistyring et must. 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en ambitiøs og alsidig arbejdsplads med plads til udfoldelse og initiativ, gode kolleger og en fri og åben dialog. Vi er kendt for at have et arbejdsmiljø præget af engagement og et vedvarende fokus på de patienter, der har brug for vores ydelser.

Den Syddanske Forbedringsmodel (Lean) og systematiske undersøgelser af medarbejdertilfredsheden er nogle af de ledelsesredskaber, vi anvender. Apoteket er desuden - lige som resten af OUH - arbejdsmiljøcertificeret.

Du kommer til at indgå i apotekets chefgruppe sammen med tre chefkollegaer og sygehusapotekeren.

Er du lidt i tvivl?

Der er gode karrieremuligheder i at være produktionschef hos os, og vi er indstillet på i så vidt omfang som muligt at tilpasse jobbet til dine ønsker og kvalifikationer. Så hvis du kan se dig selv i opgaverne og har en fornuftig baggrund i forhold til det skitserede, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os og/eller søge jobbet. Vi er altid klar til en dialog.

Ansættelsesforhold, ansøgningsfrist og samtaler

Der er tale om en fast stilling med reference til sygehusapotekeren. Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i gældende overenskomst, idet der forventes en forhandling om kvalifikationstillæg i forhold til dine kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Tiltrædelsen er snarest muligt efter aftale.

Jobbet søges online på job.regionsyddanmark.dk, ID-214210 (klik her)  og ansøgningsfristen er den 21. februar 2021. Vi indkalder til samtaler umiddelbart efter fristens udløb.

Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte sygehusapoteker Lisbeth Muurholm, tlf. 23 63 17 92, mail lisbeth.muurholm@rsyd.dk.

calendar_today2 days ago

Similar jobs

location_onOdense, Denmark

work Pharmadanmark

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions