Holbæk Kommune

Tandlæge søges (BB-2723C)

Found in: Neuvoo Bulk DK

Description:
Pr. 1. april eller snarest muligt derefter søges tandlæge til Holbæk Kommunale Tandpleje.

Vi søger tandlæge svarende til et samlet timetal på 35 timer pr. uge. Der kan være mulighed for, at stillingen kan deles i to deltidsstillinger.

Holbæk kommunale tandpleje er en tandpleje, der prioriterer samarbejde og høj faglig kvalitet. Tandplejen har tilknyttet ca.15.000 børn og unge fra 0 til 17 år og 120 omsorgspatienter, og vi er i gang med at tilrettelægge den faglige indsats for socialtandplejen.
Vi arbejder efter principper fra den anerkendende tilgang samt den motiverende samtale, og lægger derfor vægt på evnen og lysten til at skabe dialog og arbejde på et sundhedsfremmende grundlag med børn, unge og deres forældre.
 
Vi arbejder løbende med at videreudvikle behandlingsprincipper for non-operativ cariesbehandling.

Vi er en spændende arbejdsplads med ca. 50 medarbejdere, hvor videndeling, faglig sparring og uddelegering er en del af tandlægernes daglige arbejdsform.
 
Vi tilbyder:
En stilling med spændende og afvekslende arbejdsopgaver inden for børne – og unge tandplejen, omsorgstandplejen og socialtandplejen. Vi prioriterer et kollegialt fagligt netværk med mulighed for daglig sparring og videndeling, samt et godt arbejdsmiljø. Tandplejen er fuldt opdateret med tidssvarende udstyr indenfor patientjournaler, røntgen, endo osv.
 
Vi søger:  
Tandlæge med bred klinisk erfaring, som er omhyggelig og engageret i sit arbejde. Du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og ønsker, at bidrage til tandplejens arbejdsmæssige værdigrundlag.
Vi lægger derfor også vægt på, at du har ambitioner om at tage aktiv del i tandplejens fortsatte udvikling og bidrage til sparring, supervision og videndeling.
 
Link til artikel om Holbæk Kommunale Tandpleje
()
 
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 7. marts 2021
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag.

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes afd. leder Lise Brejner 72 36 80 35 eller overtandlæge Hanne Kromann 72 36 55 76
 

calendar_today2 days ago

Similar jobs

location_onDenmark

work Holbæk Kommune

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions