Familieretshuset, Afdeling Ringkøbing

Jurist til enheden Driftsunderstøttelse i Ringkøbing (BB-D122B)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Familieretshuset søger en løsningsorienteret jurist med fokus på generel forvaltningsret og offentlig ret samt på effektive processer.

Vil du være med til at gøre en forskel i en politisk styret organisation, som har store ambitioner? Så er der en mulighed for en plads på holdet, som skal arbejde med datadrevet og strategisk driftsunderstøttelse.

Om stillingen

Når forældre skal skilles. Hvis der er uenighed om forældremyndighed, børnenes bopæl, samvær og bidrag. Hvis en dansker skal giftes med en udlænding. Hvis en forælder bliver dement. Kort sagt: Når der sker væsentlige ændringer i familiesituationen, er det ofte Familieretshuset, der vejleder .

Familieretshuset vokser og udvikler sig markant i disse år, hvilket stiller store krav til de driftsunderstøttende funktioner. Der er oprettet en ny enhed for driftsunderstøttelse med det formål at samle de driftsunderstøttende funktioner og sikre en effektiv, innovativ og kvalificeret dataunderstøttelse i driften og udviklingen i området Familie- og personret.

Den nyetablerede enhed for driftsunderstøttelse kommer til at gå forrest, når det kommer til at indfri Familieretshusets ambition om at arbejde med robotteknologi og kunstig intelligens.

Til enheden søger Familieretshuset en jurist med stort kendskab til forvaltningsretten, og som har øje for effektiv sagsbehandling og koordinering af processer. Der venter en arbejdsdag med stor afveksling, hvor du er med til at sikre, at opgaverne løses tilfredsstillende og møder borgernes behov. Du vil indgå i et nyt team, der skal udvikle og understøtte en mere datadrevet og strategisk driftsunderstøttelse. Teamet skal blandt andet være med til at effektivisere og kvalificere arbejdsgange og processer og finde synergier på tværs af driften i Familie- og personret. Her får du som jurist i enheden en nøglerolle.

I enheden varetages en større driftsopgave, da enheden er ansvarlig for Familieretshusets samlede upload af familieretlige sager, fx om forældremyndighed, samvær og bopæl, der skal behandles i Familieretten. Post- og upload-teamet står overfor en særlig spændende tid, da de er foregangsteam for Familieretshusets indførelse af robotteknologi i sagsbehandlingen. Her vil du skulle afklare afledte juridiske spørgsmål i samarbejde med bl.a. Domstolsstyrelsen, og vil få et tæt samarbejde med landets byretter.

Dine opgaver i teamet vil omhandle fokus på generel forvaltningsret og offentlig ret i relation til enhedens opgaver, og det forventes, at du kan sætte dig ind i en bred vifte af juridiske problemstillinger. Du vil være den eneste jurist i enheden, hvor du skal bistå med sparring for enhedens øvrige medarbejdere.

Du kommer til at arbejde bredt med rådgivning inden for alle aspekter af de forvaltnings- og offentligretlige områder og er med til at kvalificere og ekspedere Familieretshusets opgaver.

Dine opgaver


Du vil få opgaver indenfor følgende områder:

  • Generel juridisk rådgivning inden for det forvaltningsretlige område
  • Udarbejdelse af skabeloner, procedurer mv.
  • Konkret juridisk sagsbehandling
  • Opbygning af enheden i samarbejde med øvrige medarbejdere og ledere.
  • Din profil

    Vi forventer, at du har flere af følgende kompetencer:

  • Uddannet jurist
  • Gerne erfaring fra en offentlig myndighed
  • Faglig interesse for generel juridisk rådgivning og kvalitetssikring
  • Du tager ansvar og følger opgaverne til dørs
  • Du kan samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder
  • Du er imødekommende og god til at opbygge relationer
  • Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag med mulighed for stor indflydelse på egne opgaver
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Sparring med kontorets øvrige jurister
  • Et spændende job præget af høj faglighed
  • En arbejdsplads med et godt socialt miljø, hvor vi sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone, humor og et godt arbejdsmiljø.

  • Ansættelsesvilkår
    Ansættelsesområdet vil være Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Familieretshuset i Ringkøbing.

    Du vil blive omfattet af overenskomsten for akademikere i staten.

    Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. maj 2021. Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.

    Arbejdssted er Familieretshusets lokation i Ringkøbing med mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage.



    Yderligere informationer
    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Søren Aakjær Gam på telefon 6182 7708.

    Du kan læse mere om Familieretshuset og vores arbejdsopgaver på www.Familieretshuset.dk



    calendar_today7 hours ago

    Similar jobs

    info

    location_onSkjern, Denmark

    work Familieretshuset, Afdeling Ringkøbing

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions