Energinet

Erfaren specialist med fokus på luftledninger (BB-3653F)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Du bidrager til den grønne omstilling og den fortsat høje forsyningssikkerhed, ved at sikre at vi får optimal anvendelse af vores luftledningssystemer. Du bliver en del af Asset Beredskab Fyn og Sjælland under selskabet Eltransmission. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Forsyningssikkerhed i en uforudsigelig hverdag

Vores overordnede ansvar i Asset Beredskab er at sikre høj rådighed på vores el-transmissionsanlæg. Det sikrer vi via stærke faglige kompetencer, en velfungerende vagtordning og et stærkt samarbejde både internt og eksternt. Afdelingen består af 16 højt specialiserede kollegaer med kompetencer indenfor både højspændingsanlæg, relæbeskyttelse, styring og overvågning, HVDC-anlæg, synkronkompensatorer og digitalisering. Der er højt til loftet og vi har en generelt god stemning og social omgangstone, som vi forventer du naturligt er en del af.

Som leder udviser jeg stor tillid til mine medarbejdere og de har fuldt mandat til at løse opgaverne inden for vores overordnede rammer. Jeg vægter at du har fokus på samarbejde, er teknisk kyndig og har en naturlig nysgerrighed,” siger afdelingsleder Steffan Ladegaard Morrison

I jobbet som luftledningsspecialist, strukturerer og sikrer du udførsel af blandt andet afhjælpende vedligehold og udfører udvidede tilstandsvurderinger på vores luftledninger. Du er en del af vores planlagte luftledningsaktiviteter, hvor samarbejdet med Asset Vedligehold og Asset Beredskab Jylland er tæt.

Dine konkrete ansvarsområder dækker blandt andet over:

  • strukturere og sikre udførsel af afhjælpende vedligehold
  • udføre udvidede tilstandsvurderinger på vores luftledninger, forud for reinvestering
  • specialistarbejde på vores luftledninger, hvor du styrer entreprenører og sikrer kvalitet
  • samarbejde og erfaringsudveksling med Asset Vedligehold og Asset Beredskab Jylland
  • afprøve nye teknologier til tilstandsvurderinger, fx droner og kunstig intelligens
  • koordinering og analysering af blandt andet jordtråd, fasetrådsprøver og masteinspektioner
  • Der vil være mulighed for at indgå i vores 24 timers vagtordning, med 8 mands rotation, hvor dit anlægskendskab kommer i spil sammen med et hold af specialister og entreprenører, for at sikre hurtig respons ved fejl og hændelser.

    Kan du bidrage med nytænkning til vores arbejde med luftledninger?

    For at få succes i jobbet, forventer vi at du:

  • har minimum 10 års erfaring med luftledningsarbejde og gerne tilstandsvurdering heraf
  • er uddannet maskinmester eller ingeniør – men vi er også åbne for andre baggrunde så længe du kan bidrage til at styrke vores arbejde med luftledninger
  • evner at vurdere tilstanden af en luftledning (tråd, ophæng, master og fundament)
  • har lyst og evner til at drive projektledelsen på mindre projekter
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende, hvilket er nødvendigt i forhold til både vores sikkerhedskommunikation og det skriftlige materiale på tilstandsvurderinger af luftledningsanlæggene. Det er yderligere et krav at du har B kørekort, da arbejdet vil kræve tilstedeværelse på anlæggene.

    calendar_today3 days ago

    Similar jobs

    location_onDenmark

    work Energinet

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions