Region Midtjylland

Særligt sengeafsnit (S1) søger SOSU-assistent til at arbejde i spændingsfeltet mellem behandlings- og socialpsykiatri (BB-8814D)

Found in: Neuvoo DK

Description:

Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i spændingsfeltet mellem
behandlingspsykiatri og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for
særligt udsatte patienter med komplicerede problemstillinger i én af landets bedste
psykiatriske afdelinger?

Så har vi lige nu en plads på holdet som social- og sundhedsassistent på Sengeafsnit for Særlige Pladser S1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg – med mulig udflytning til det nye psykiatriske center i Gødstrup fra slutningen af året.

Særlige patienter
Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, som kæmper med
svære psykiatriske lidelser. De har ofte misbrug, somatiske problematikker og
nogle komplicerede sociale forhold, som gør, at de har brug for en ekstra indsats.

Flere af dem har gentagne afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af
jobbet består i at skabe tillid og en meningsfuld relation til patienterne.

Tilliden begynder vi allerede at opbygge inden indlæggelsen, når vi besøger kommende patienter i deres hjem, for i fællesskab at planlægge deres ophold hos os. Alle patienter på Særlige Pladser er indlagt frivilligt i ophold på 6 måneder eller mere.

Særlig tilgang
Vores bedste patienthistorier udspringer i høj grad af vores tilgang til patienterne. Vi har fokus på det hele menneske og en individuelt tilpasset behandling, som tager højde
for psykiatriske diagnoser, misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså
i høj grad mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af behandlingsmetoder.

I modsætning til mange andre sengeafsnit i psykiatrien, så bærer afsnittet præg af
den socialpsykiatriske tilgang ift. patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter,
hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, besøger svømmehallen eller vinterbader i
Søndersø.

Vi forsøger også at tænke anderledes. Hvis traditionelle behandlingsforløb ikke har
virket for vores patienter før, er vi ikke bange for at prøve nogle skæve ting af i jagten på den bedste løsning. Nogle gange kan en anderledes tilgang og en ny ramme vise sig at være vejen frem! Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden på arbejdet.

Vores tilgang er også med til at sikre en hverdag i afsnittet, der ikke er så dramatisk,
som den ofte fremstilles i f.eks. medierne. Ved at inddrage patienterne i egen behandling samt være lydhør over for dem, kan vi løse mange konflikter, inden de vokser sig store.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver.

Det er også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor
er supervision og gruppemøder en fast del af arbejdsplanen for alle, så du aldrig
kommer til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Du passer ind på S1, hvis...
du gerne vil arbejde med mange forskellige former for behandling og kan
bringe din faglighed i spil på kreative måder. Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring med i bagagen - det er dog vigtigt, at du har lysten til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer.

Derudover er det vigtigt, at du vægter tværfagligt samarbejde højt og har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet på S1, så vi sammen kan skabe et positivt miljø for vores patienter og hinanden. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket i akutte situationer og skabe ro omkring dig. Ligeledes er det en fordel, hvis du er god til at være en nærværende og lyttende støtte for patienterne.

Fleksibel vagtplan
Vi benytter Min Tid for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som mulig for den
enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge ønsker ind, og vi forsøger i størst muligt omfang at tilgodese disse. Du skal dog regne med at arbejde hver 2. weekend samt et vist antal aften- og nattevagter.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som medarbejder hos os, har vi
samlet 3 små film, hvor vores medarbejdere fortæller lidt om deres arbejde og
arbejdspladsen:

  • https://www.facebook.com/psykiatrienregionmidtjylland/videos/vb.257114204627639/581570265515363/?type=2&theater 
  • https://regionmidtjylland.23video.com/secret/58332376/93385a36a6ee9a0349ac647a8a788da5
  • https://regionmidtjylland.23video.com/secret/58332365/c751ec6e9ab3bcb3066a5f890f1408d2

  • Vi byder gerne på en rundvisning og en snak om jobbet
    Har du lyst til at se, om stillingen kunne være noget for dig? Så kom på besøg og få et
    indtryk af kollegaerne og arbejdspladsen! Vi fortæller gerne mere om, hvad jobbet
    indebærer, og hvorfor et job på lige netop S1 er så spændende.

    Tag endelig kontakt til afdelingsleder Mette Hanrath på telefon:78474083/42213666 eller mail: mehanr@rm.dk
    Du er også meget velkommen til at kontakte Mette, såfremt du har spørgsmål til
    jobbet, afdelingen eller andet.

    Interesseret i jobbet?
    Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os en ansøgning via linket med
    eksamensbevis og CV.

    Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
    Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.

    calendar_today2 days ago

    Similar jobs

    info Fuldtid

    location_onDenmark

    work Region Midtjylland

    Apply:
    I expressly authorise the Terms and Conditions