Cowi C

MARKEDS- OG PROJEKTCHEF TIL INDUSTRI- OG DATACENTERAFDELING LYNGBY (BB-10DBE)

Found in: Searcheuropeanjobs

Description:
**Vil du være en del af den rivende udvikling inden for varmepumper og køleteknik? Kan du lede komplekse projekter? Og er du klar til at indgå i et tæt samarbejde med vores førende kunder? Så bliv en del af holdet.**



**BLIV EN DEL AF VORES INDUSTRI- og DATACENTERAFDELING I LYNGBY**

COWIs industri- og datacenterafdeling er en landsdækkende afdeling. Vi har en helhedsorienteret tilgang til projekter og arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder, som omfatter store danske og internationale virksomheder inden for industri- og datacentersegmentet. Vores primære ydelser omfatter projekt- og udbudsledelse, fagledelse, projektering, teknisk due diligence, myndighedsbehandling, byggeledelse, fagtilsyn, energiscreening og commissioning med udgangspunkt i specialistviden inden for mekaniske og elektriske anlæg.



**PROJEKTANSVAR OG TÆT KUNDEKONTAKT**

I denne stilling vil du være en del af ledelsesgruppen i afdelingen og arbejde tæt sammen med vores dedikerede projektledere og specialister. Din fornemste opgave på holdet vil være at styrke COWIs markedsposition inden for varmepumper og køleteknik. Du vil være ansvarlig for at lede store tværfaglige projekter og styre en portefølje af projekter med fokus på at nå det aftalte budget og den aftalte kvalitet samt opbygge gode kunderelationer.



I dit daglige arbejde vil du:



+ fungere som key account manager for udvalgte kunder

+ koordinere og/eller udarbejde prækvalifikationer, tilbud og kontrakter

+ lede komplekse projekter

+ være ansvarlig for forretningsudvikling af varmepumpe- og køletekniksegmentet i samarbejde med interne og eksterne interessenter

+ være den faglige frontfigur inden for varmepumper og køleteknik

+ være ansvarlig for at organisere, støtte og udvikle medarbejdere i samarbejde med sektionslederen.



COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende specialister inden for deres fag. Vi giver dig mulighed for at arbejde sammen med de bedste i branchen i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. Den rette person til stillingen er en holdspiller, som er stærk på relationer og er kontaktsøgende i forhold til medarbejdere og kunder. Du forstår medarbejdernes og kundernes behov og evner at omsætte dette til trivsel hos medarbejderne samt tilfredshed og nye opgaver hos vores kunder. Dine stærke kommunikative færdigheder gør dig i stand til at formidle både faglig viden og forretningsmæssige aspekter, og du motiveres af at udvikle velfungerende teams og lykkes med salg og projekter.



Derudover har du:



+ En uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller tilsvarende suppleret med en projektleder- eller markedsuddannelse.

+ Mindst 10 års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen og erfaring med at lede store køle- og varmepumpeprojekter.

+ En synlig og motiverende ledelsesstil. Som person er du kendetegnet ved et stærkt drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger.

+ Lyst til og formår at samarbejde på tværs af en organisation

+ En tilgang til opgaver med udgangspunkt i dialog, respekt og en nysgerrighed, der danner grobund for videndeling.

+ Gode kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.



Derudover er det vigtigt, at du brænder for at motivere og udvikle en markedsorganisation, da forudsætningen for succes er teamet som en helhed.



**DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN**

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at udvikle dig sammen med de bedste i branchen.



**HAR DU SPØRGSMÅL?**

Kontakt Vice President i 1901, Per Fuglsang Birkelund på tlf. +45 56 40 17 31.



**SÅDAN ANSØGER DU**

Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.



**LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET**


COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

calendar_today3 days ago

Similar jobs

info

location_onDenmark

work Cowi

Apply:
I expressly authorise the Terms and Conditions